Annonce
Forside

Mindeord om Trine Terpgaard-Jensen, Nykøbing F

Vi har modtaget:

Tak Trine: Som en lille stjernesol kom du til os i 1982, i 25 dejlige år var du hos os. I dit alt for korte liv evnede du at sætte stærke spor i sindet hos os, der lærte dig at kende.

Du trådte dine barnespor og satte de måske allerstærkeste aftryk hos dine kærlige forældre, hos din storebror Rasmus og din lillesøster Johanne, din elskede farfar og resten af familien. Vi så dig vokse op fra en lille krøllet hårtop til den kærlige og yndige unge pige, der generøst delte sit liv og sine musiske evner med omverdenen.

Gennem gospelmusikkens sorg-muntre toner foldede du dig ud, sang med liv og sjæl om smerte og om glæde, om spiritualitet og om en kraft, der måske er større end os mennesker.

Dér trådte du i karakter. Ikke kun med toner skrevet af andre, men også i din søgen efter dine helt egne toner, var du begyndt at udtrykke dig. Både nye sangtekster og ny musik, sendte du ud i verden. Vi var forventningsfulde og spændte på at følge disse dine nye spor i musikalsk sammenhæng, men du nåede på dette område kun at sætte svage spor i sandet, fordi du så meningsløst blev revet fra os.

Men selv om dit liv blev kort, oplevede du mere end de fleste af dine jævnaldrende. Dine forældre har rejst, delvist boet og arbejdet de sidste 10-15 år i udlandet. Flere steder i Østeuropa - du gik blandt andet i skole i Bratislava og Sydafrika og på det sidste i Egypten. I børn kunne ikke altid være der hele tiden, skole og arbejde i Danmark skulle også passes, men I stødte til jeres forældre så ofte det kunne lade sig gøre.

Det var ikke altid nemt for os "fastliggere" at følge trop, og så alligevel, fordi du så gavmildt sendte tegn og spor blandt andet via cyberspace, så vi herhjemme kunne følge med i jeres liv i udlandet. Senere i dit voksenliv på Falster.

Du rejste også alene, kom blandt andet til Canada, så udover din vennekreds herhjemme fik du rigtig mange internationale kontakter, men det skulle dog blive noget - for dig - så fjernt som fodbold, der gav dig den største gave, nemlig din kæreste Kelvin fra Nigeria. I nåede i kærlighed hinanden, vores kolde kontinent stødte sammen med varmen og urkraften fra Afrika, og I klædte hinanden.

Så stor medfølelse går, foruden til familien, også til Kelvin, som så smerteligt har mistet dig. Kære Trine, lige nu græder vi, men en dag vil vi nok med glæde kunne tænke tilbage på dig og dit alt for korte liv. Tak fordi du - som en lille stjernesol - kom til os og satte dine spor i sindet hos alle os, der lærte dig at kende. Tak Trine.
Hanne




Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby