Vi har modtaget:
Det er med stor tristhed og megen sørgmodighed, at vi har taget afsked med Rene. Vi kommer til at savne ham. Han var vores gode ven og sjove nabo, som altid var klar med en kvik bemærkning over hækken eller en øl på terrassen.
Vi nåede at have mange gode stunder sammen med Rene og hans familie. Ofte blev der spillet yatzy, som han var en sand haj til. Det var store sager at slå ham i hans yndlings spil.
I de år vi nåede at være naboer, holdt vi flere ferier sammen. Her oplevede vi en Rene, som i løbet af ferien fik samlet de folk fra Eskilstrup og Ønslev, som ferierede samme sted til fodboldkamp. Han trivedes med socialt samvær, og var gerne foregangsmand for at samle mennesker til sjov og ballade. Det var altid med hygge og samvær i højsædet, når vi var sammen, og det var vigtigt for ham at have noget at tage sig til, for han var ikke god til at kede sig.
Han havde mange planer med fremtiden, men ikke kræfter til at udfolde dem. Rene så meget sort på tingene i perioder, og de sidste to måneder af hans liv, kunne vi magtesløse se til, at han blev mere og mere deprimeret, og til sidst valgte at tage konsekvensen af dette.
Vi sidder alle tilbage med en følelse af, at vi kunne have gjort en forskel, men at det var professionelle folk, der skulle til for at få Rene til at se lyst på tilværelsen igen. Vi oplevede en dag, hvor vores døtre nærmest kæmpede om at sidde ved siden af ham, at han smilede og følte sig værdsat. Denne dag gav os et lille håb for en lys fremtid for Rene, men håbet forsvandt hurtigt igen.
Rene var en kendt person i Eskilstrup og omegn, han drev sin døgnkiosk og var også aktiv i boldklubben. At han var kendt og vellidt, var meget synligt til hans bisættelse, hvor Eskilstrup Kirke var fyldt til randen med folk, som gerne ville vise deres medfølelse og respekt. Det var en smuk og rørende afsked, som familie og venner tog med ham.
Vi tænker i denne tid meget både på Rene men også på Dorthe, Diana, Søren og Jakob. Selvom det er tragisk og uforståeligt, hvad der er sket, går livet videre.
At Diana havde kræfter til at gøre sin studentereksamen færdig midt i sorgen, vidner om en familie, som holder sammen på trods af deres store tab og smerte. Vi er fulde af respekt for dette, Rene havde heller ikke ønsket andet.
Vi har mistet en vigtig person og god ven i vores hverdag, og vi vil nok aldrig helt forstå, at Rene valgte at gå bort så tidligt. Men som tiden går, bliver vi nødt til at acceptere, at han aldrig mere kommer hen til hækken i haven.
Æret være Renes minde.
Kristina og Flemming Andreasen
Irisvej 26
Eskilstrup