Mogens Glistrup - en ener i dansk politik

Nogle kaldte ham en fornyer i dansk politik, fordi han brød med tilvante tankegange og identificerede sig med "den jævne mands" reaktioner. Andre mente, at hans udtalelser og adfærd påkaldte sig gloser som grotesk, absurd, paradoksal.
Og nogle så hans skæbne i en tragisk belysning, fordi de fandt, at i ham gik en begavelse til grunde i et mangeårigt klovneri på den politiske scene.

Med Mogens Glistrups død tirsdag er en politisk skæbne afsluttet, der ikke har sin lige i dansk politik.

Det hele begyndte med en nu berømt/berygtet tv-udsendelse i 1971, hvori Mogens Glistrup blev interviewet om skattelovgivningen. Han skældte ud på myndighedernes forbrug af skatteborgernes penge og sammenlignede skattesnydere med besættelsestidens jernbanesabotører.
"Én krone betalt i skat til staten er én krone betalt til fædrelandets fordærv", erklærede han.

Udsendelsen vakte voldsom debat, som yderligere blev forstærket, da Mogens Glistrup senere udtalte, at han trods en millionindtægt jonglerede sådan med skattereglerne, at han fik en trækprocent på nul. Mogens Glistrup, der hidtil havde været en forholdsvis ukendt landsretssagfører og lektor i skatteret ved Københavns Universitet, blev med et slag landskendt og inspireredes til året efter at stifte et politisk parti, der skulle bekæmpe indkomstskatten og den offentlige sektor og forsvare erhvervslivets frihed. Partiet fik navnet Fremskridtspartiet.

Samtidig opfandt Mogens Glistrup ord, der siden er gået ind i dagligsproget såsom "papirnussere" om de offentligt ansatte, ligesom han humoristisk forslog at nedlægge forsvaret og erstatte det med en telefonsvarer, der på russisk meddelte: "Vi overgiver os!".

Trods beskyldninger om uansvarlighed og demagogi ramte Mogens Glistrup imidlertid folkenerven. Det viste sig ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973, der fordoblede antallet af partier i Folketinget og rystede den politiske verden - ikke mindst, fordi Fremskridtspartiet blev Danmarks næststørste med 28 mandater. Tilmed viste opinionsundersøgelser, at det trods sine superliberalistiske synspunkter også var landets næststørste arbejderparti.

Midt i succesen kom dog samtidig fængselssagen. Mogens Glistrups udspekulerede håndtering af fradragsreglerne for aktieselskaber var hidtil stort set blevet godkendt af skattemyndighederne, men efter en langvarig retssag idømte Højesteret i 1983 Mogens Glistrup tre års fængsel og en millionstor bøde.
De kommende år afsonede Mogens Glistrup i fængslet i Horserød og fik her stillet et lille lokale til rådighed, hvorfra han midt i de papirdynger, der altid omgav ham, kunne opretholde en kommunikation med omverdenen.

Medlemskabet af Folketinget måtte han sige farvel til, for efter Højesterets dom kendte tingets flertal ham uværdig til at være medlem.

Da vælgerne genvalgte Mogens Glistrup ved folketingsvalget i 1984, pakkede han straks sine dokumentmapper og ville omgående forlade Horserød, idet han påberåbte sig sin parlamentariske immunitet.

Fængselspersonalet holdt ham korporligt tilbage, og det udviklede sig til et slagsmål, der endte med, at han blev indespærret i en isolationscelle. Først da fængselsledelsen et par dage senere modtog hans officielle valgbrev, blev Mogens Glistrup løsladt.

Men friheden varede kun kort. Folketinget kendte ham igen uværdig til at være MF'er, og så sad han på ny i Horserød, hvorfra han først blev løsladt i 1985. Og da vælgerne ved valget i 1987 på ny stemte ham ind i Folketinget, havde folketingsflertallet åbenbart skiftet mening om uværdigheden, for nu blev hans valg godkendt.

I Folketinget var Glistrups mandat i 1984 blevet overtaget af en hjemmehjælper ved navn Pia Kjærsgaard, der som en resultatsøgende politiker hurtigt placerede sig i det parlamentariske billede som en modsætning til partiformandens demonstrationspolitik.

Efter Mogens Glistrups tilbagevenden til Christiansborg kom de to da også snart på kollisionskurs, og Pia Kjærsgaard erobrede efterhånden magten over partiet. Ganske vist poserede Mogens Glistrup som hidtil ustandselig med sine rappe, ordsprogslignende replikker, sit runde korpus, sine posede bukser og sine mapper, der var ved at sprænges af papirer og de marcipanbrød, som han elskede at gumle på - men tvivlen om hans politiske effekt var sat ind.

For hvad udrettede han egentlig? For selv om Mogens Glistrup givetvis havde øvet indflydelse på den traditionelle politiske verden i kraft af den trussel, han og hans vælgere repræsenterede, så var det svært at pege på, hvad han fik gennemført politisk.

Fortørnet over Pia Kjærsgaards stigende magt over Fremskridtspartiet stiftede Mogens Glistrup i 1990 et nyt parti, Trivselspartiet, hvor han var sikker på ikke at have nogen rivaler. Mogens Glistrup meldte sig ganske vist ikke ud af Fremskridtspartiet, der havde udnævnt ham til livsvarigt medlem af hovedbestyrelsen, men stillede op som spidskandidat for det nye parti og propaganderede energisk for det, idet han inddrog et nyt tema, som han i de senere år havde bragt stadig stærkere på banen: Et "muhammedanerfrit Danmark".

Ved valget i 1990 nåede Trivselspartiet, og dermed Mogens Glistrup, dog ikke ind på Christiansborg. Og et lille år efter reagerede Fremskridtspartiet på hans absurde to partipolitik. På partiets landsmøde i 1991 vedtog et stort flertal at ekskludere Mogens Glistrup.

Trods eksklusionen spøgte hans ånd dog fortsat i partiet og i dets folketingsgruppe, og i 1995 drog Pia Kjærsgaard og tre gruppefæller konsekvensen: De brød ud af partiet og dannede Dansk Folkeparti.

Til gengæld vendte Mogens Glistrup i 1999 tilbage til Fremskridtspartiet, hvor han hurtigt skabte opmærksomhed med et forslag om at indfange muslimerne i Danmark og sælge dem til den udenlandske nation, der bød mest for dem. Det blev for meget for Fremskridtspartiets fire personer store folketingsgruppe med Kirsten Jacobsen i spidsen. De meldte sig ud af partiet. Men Mogens Glistrup fortsatte ufortrødent.

Ved folketingsvalget i 2001 var han og Fremskridtspartiet atter på stemmesedlen. Partiet fik 0,6 procent af stemmerne - mod 15,9 procent ved dets første folketingsvalg i 1973.
Derefter gled Mogens Glistrup ud af offentlighedens politiske søgelys, og hans sidste år var i stedet præget af en række domme for racistiske udtalelser. Mogens Glistrup blev 82 år. Han efterlader sig sin kone og tre voksne børn
/ritzau/