Britiske prins Charles er på EU-visit for at diskutere klimaforandringer og CO2-neutral energi med blandt andre EU-Kommissionens formand.
Britiske prins Charles er onsdag og torsdag på EU-visit for at diskutere klimaforandringer og CO2-neutral energi med blandt andre EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.
Prinsen skal desuden holde tale for Europa-Parlamentet. Før mødet med Barroso gik i gang onsdag, roste kommissionsformanden prins Charles for at have interesseret sig for klima, længe før det kom op i tiden, og han takkede prinsen for hans velgørenhedsprojekter til fordel for sundere miljø.
Prins Charles sagde, at han glæder sig til at lære mere under besøget hos en af de helt store spillere i klimaindsatsen.
/ritzau/