Den store Klub FT-Australiens-tur er nu nået til Tasmanien, hvor naturen imponerer.
Efter en nogenlunde stille sejltur blev vi vækket klokken 6.15 med den flotteste solopgang over Tasmanien.
Ved 7-tiden lagde båden til i Devonport, hvor vores bus ventede på os. Vi kørte sydover til Sheffield, hvor vi spiste vores morgenmad på en cafe. Sheffield er en lille flække og er især kendt for sine mange gavlmalerier på husene.
Derefte kørte vi til Lake Barrington, hvor vi gik en tur i den smukke natur. Vi ventede på, at Lake Barrington Vineyard åbnede. Vi fik smagt og købt noget tasmansk vin, som godt kan anbefales.
Vi er kommet til Tasmanien på skolebørnenes første skoledag efter sommerferien. I Tasmanien, som i Australien, bruger man stadig skoleuniformer. Måske var det en ide at indføre i Danmark, det kunne sikkert tage noget af mobberiet, hvis ikke man lige har det rigtige mærke på - med en skoleuniform er alle ens.
Tasmanien har en helt anderledes natur, end vi oplevede i Australien, hvor man kan køre i dagevis, uden udsigten ændrer sig synderligt. På Tasmanien er naturen meget afvekslende. Den spænder fra tætte grønne regnskove og vilde bjergområder med rivende floder i den sydvestlige og midterste del af øen. Landskabet minder lidt om Danmark, England og New Zealand i en blanding.
Tasmanien er 67.800 kvadratkilometer, mere en halvanden gang så stor som Danmark, men her bor under en tiendedel af, hvad der bor i Danmark nemlig 472.000. De fleste bor på øst- og nordkysten. Tasmanien ligger på samme breddegrad som Frankrig.
Efter Australien virker det lidt som at komme tilbage i tiden, og som om tiden står stille. Her er hverken stress, larm eller forurening på denne grønne ferieø.
Oen blev opdaget i 1600-tallet af en hollænder. Dengang boede der 33.000 indfødte, som hollænderne morede sig med at jagte og skyde ned. Så i dag er der overhovedet ingen efterkommere tilbage, alle blev slået ihjel, grusomt.
Tasmanien havde også den mest brutale fangelejr til straffefanger, som havde begået grove forbrydelser flere gange.
Vi har fået en halvkongelig buschauffør, Michael. Han er blevet trænet af kronprinsesse Marys far, John Donaldson, i rugby. Han kender hele familien og kunne fortaelle, at Mary altid har været en meget sød og velopdragen pige. Hans nevø bor ved siden af Marys storesøster, Jane, i Hobart, så hvem ved, måske ender det med en teinvitaion :-)
Lidt kongelig har man da lov at være, for at citere et royalt ugeblad.
Vi ankom til vores hotel ved 14-tiden. Her skal vi bo de næste to nætter. Det ligger 8 kilometer inde i en skov. Vi bor to par i hver hytte med store værelser og den smukkeste udsigt til skoven fra terrassen. Her er mange smukke vandreture i området. I morgen kører vi sydover til Cradle Mountain National Park. Området er kendt for sine bjergtinder og dybe kløfter.
