Annonce
Forside

Uformel admiral i spidsen for soldater

Blandt kollegerne er han kendt som en lun, uformel og moderne officer.

Den sidste uge har Forsvarskommandoen på Holmen i København ligget i flytterod. Håndværkere har pilet ind og ud af kontorerne i det gamle søarsenal, og de er ikke bange for at udstede ordre - også selvom indehaveren af kontoret er den øverste chef for de danske soldater.

Det har Tim Sloth Jørgensen fået at mærke, selvom han fredag får titel af admiral og forsvarschef.
- Elektrikerne sagde til mig, at enten flytter jeg mig fra kontoret, eller også får jeg ikke sat lamper op. Så måtte jeg flytte mig, siger Tim Sloth Jørgensen, der ikke kan holde et skoledrengegrin tilbage over, at den nye forsvarschef på den måde blev sendt afsted med halen mellem benene.

Blandt kollegerne er han kendt som en lun, uformel og moderne officer. Stille og eftertænksom er også betegnelser, der hæftes på den 56-årige kronjyde, der beskriver sig selv som meget anderledes end sin forgænger, den temperamentsfulde og umiddelbare Jesper Helsø, der nu går på pension.
- Vi er forskellige både som personer og som ledertyper. Måske hænger det sammen med, at han er vant til at lede hærenheder, mens jeg har en fortid som leder af mindre skibe, hvor man hele tiden er tæt på soldaterne. Jeg tror meget på mangfoldighed og vil gerne tage en debat. Men når beslutningen er truffet, så skal diskussionen også stoppe, siger Tim Sloth Jørgensen.

Selvom forsvaret nu skal vende sig til en anden ledelsesstil fra forsvarschefen, så vil mange af holdningerne være de samme. Som chef for forsvarsstaben har Tim Sloth Jørgensen de sidste seks år været Jesper Helsøs højre hånd og har dermed været med til at træffe mange beslutninger, som rækker ind i hans egen periode som forsvarschef.

Ligesom forgængeren er hjertesagen at fortsætte forandringen af forsvaret, så Danmark kan deltage i forreste linje på internationale missioner som NATO-operationen i Afghanistan.
Selv ser Tim Sloth Jørgensen sin største udfordring på personalesiden, hvor forsvaret lige nu kæmper hårdt for at holde på soldater og officerer. I foråret sagde han direkte, at hvis personaleflugten fortsatte i samme tempo, så ville forsvaret ikke være i stand til at sende soldater ud på internationale missioner i 2011. I de seneste månder er der dog ifølge Tim Sloth Jørgensen kommet flere tegn på, at udviklingen er stagneret og endda bedret for de menige soldater. Derfor er han i dag fortrøstningsfuld.

- Jeg tror ikke, man skal undervurdere, at næsten alle soldater kan se et klart formål med forsvarets arbejde. Hvis man kan se en mening med sit arbejde, så kan man udholde meget. Vores opgave er til gengæld at sørge for, at soldaterne får en rimelig løn, ikke bor på nedslidte kaserner og har ordentligt materiel at træne med, siger Tim Sloth Jørgensen.

Og her mangler der stadig meget. Forud for forhandlingerne om det nye forsvarsforlig i 2009 lægger den nye forsvarschef ikke skjul på, at forsvaret savner et "stort trecifret beløb", fordi man ikke har nok udstyr til at træne med.

Det er især missionen i Afghanistan, der tømmer forsvarets lagre. Her er hæren lige nu er spændt hårdt for, men står det til både den gamle og nye forsvarschef, så kan soldater, eksperter og politikere godt indstille diskussionen om, hvorvidt Søværnet og Flyvevåbnet skal skæres ned, så hæren kan få bedre materiel og træningsforhold til de internationale missioner.

Alle tre værn er nødvendige i fremtiden, og derfor er holdningen også et klart ja, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt politikerne i 2009 skal sige give grønt lys for at investere et tocifret milliardbeløb i nye kampfly. Potentielt det største offentlige indkøb nogensinde.
- Vi har behov for kampfly, men vi skal ikke bare tænke på de nye kampfly som en erstatning for de gamle, for de kan meget mere. De er eksempelvis udstyret med en ny radar, som kan hjælpe hærstyrker med at lokalisere fjenden eller bruges i forbindelse med eftersøgninger i Nordsøen, siger Tim Sloth Jørgensen.

Ved siden af arbejdet i Forsvarskommandoen går tiden med at cykle, svømme, passe sommerhuset og en mangeårig interesse for god vin. Fredag bliver Tim Sloth Jørgensen formelt indsat som forsvarschef af forsvarsminister Søren Gade (V) ved en mindre reception på Holmen.




Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik