IDESTRUP: 93-årige Kaj Otto Jensen står foran døren ind til det, han nu kalder sit hjem. For en uge siden var døren grå og temmelig anonym. Det er den ikke længere.
Otto har valgt døren, fordi den kunne have samme alder som ham, fortæller den tidligere møbelsnedker og inviterer indenfor. Til billeder af familie. Hans højt elskede kone Else, som han levede sammen med i 70 år.
Det var efter hendes død, han fik problemer med balancen, begyndte at falde og måtte ringe til sine børn om natten.
Nu er han på Idestrup Plejehjem, som han snart har kaldt hjem et halvt år. Og hjem er det blevet i en sådan grad, at Otto holder jul her, også selv om børnene har inviteret til jul. Men det var det ikke i begyndelsen.
- Jeg syntes, det var svært. Jeg kunne ikke sove. Det er ikke så nemt med forandringer, når man bliver ældre.
Kaj Otto Jensen, plejehjemsbeboerDet er ikke så nemt med forandringer, når man bliver ældre.
Hjem eller hospital?
Hjernen forandrer sig med alderen. For nogle bliver det bare svært at huske. Andre, dog ikke Otto, bliver demente. Især for dem kan det være vanskeligt at finde ind på egne gemakker. Demenskoordinator i kommunen Liza Brinks forklarer.
- Når man ser sig omkring på sådan et plejehjem, er det ofte ret institutionelt miljø med sprit, stålrulleborde og mange hvide overflader. Det kan virke sterilt og betyde, at de demente fejlvurderer, hvor de er. Måske tror de, de er på et sygehus. At de er syge. Så dørene kan være med til at give plejehjemmene en mere hjemligt og hyggeligt atmosfære, siger hun, inden de nye døre indvies og tages i besigtigelse.
Det sker blandt andet med deltagelse af centerchef for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Ida Byrge Sørensen og formand for Ældre- og Omsorgsudvalget Bob Richard Nielsen (DF).
Tydelig grænse
Døren fra fællesarealerne ind til den enkelte borger markerer også en grænse, der nu bliver mere tydelig. Fra et af værelserne høres sangen "Åh boogie woogie woogie" helt ud på gangen. En anden har TV2 Sport kørende. Fra et tredje er det lugten af cigaretrøg, man bemærker. Det vidner om, at hvert rum er privat.
- Det kan også være med til at hindre en konflikt mellem borgere. Det er nemmere at komme til at gå ind på en andens område, når dørene ligner hinanden. Vi kalder det territoriekrænkelse, forklarer Liza Brinks.
Leder af plejecentret Diana Skaaning Bore skubber en af beboerne i kørestol rundt på gangen. De taler om dørene.
- Jeg fornemmer, du ikke er så meget til pangfarverne, siger hun, inden turen går tilbage til fællesrummet, hvor champagne og kransekage venter. Lederen fortæller, at der har været god opbakning blandt beboerne til at vælge en dør og selv de, som i udgangspunktet var ligeglade, viste sig at have en holdning, når personalet satte sig ned og bladrede igennem kataloget, de kunne vælge fra.
I alt 29 døre får i disse dage nyt udseende på Idestrup Plejecenter. Henover vinteren rulles det ud til kommunens øvrige plejehjem. Det er den lokale virksomhed PVM, der står for at beklæde dørene med folie, så de bliver mere særegne.