OPDATERET: 15.50: Efter flere aflyste afgange sejles der nu atter normalt.
Blæsten skabte sidst på aftenen onsdag og en stor del af torsdagen problemer for Scandlines på færgeovoerfarten Gedser-Rostock.
Allerede i aftes aflyste man afgangen fra Gedser klokken 22 fra Rostock læokken 01.00 og torsdag blev følgende afgange blevet aflyst: Fra Gedser klokken 07.00, 09.00 og 13.00 og fra Rostock klokken 9.30 og 11.00.
I løbet af eftermiddagen kom problemerne også til Rødby-Puttgarden overfarten. Ved 14.30-tiden var der cirka to timers ventetid fra Rødby og cirka en times ventetid fra Puttgarden.
Om ventetiden skyldes, at passagerer fra Gedser-Rostock i stedet søger mod Rødby-Puttgarden eller bunder i andre årsager, melder historien ikke noget om.
Ved 15.45-tiden oplyste Scandlines, at der atter sejles normalt fra Gedser. Aflysningerne på overfarten skyldtes, at det på grund af den kraftige blæst blev for lavvandet til, at færgerne kunne komme til kaj i Gedser.