Annonce
Guldborgsund

BØVL VED BANEGÅRD: FORSTÅR IKKE, HVORFOR FOLK IKKE KAN RUMME HINANDEN

Billedet her er taget af en taxichauffør fredag 6. januar klokken 17. Biler holder på begge sider af bussen, der skal forsøge at svinge til venstre uden at ramme nogen. Foto: Jan Lybkjær
Politiet er opmærksom på hektiske forhold ved stationsbygning, hvor kommunen har forsøgt at synliggøre skilte til busser og taxier.

NYKØBING: Fredag eftermiddag var den gal igen på banegårdspladsen i Nykøbing. Som det er sket så mange andre sene eftermiddage op imod en weekend, en helligdag eller en ferieperiode, så klumper biler sig sammen med et ønske om, at deres kære i hvert fald ikke skal gå for langt for at komme hen til bilen.

Men det giver massive udfordringer for især buschauffører, der skal svinge en 12 meter lang bus rundt i et i forvejen snævert felt.

Når vi beder folk flytte sig fra vores stoppested, får vi fingeren og den besked, at vi bare kan ringe til politiet. Folk ved jo, at de ikke gider tage sig af det.

Anonym buschauffør
Bilister parkerer uden tøven på taxiernes holdepladser og sender en langefinger til buschauffører, der beder om at få deres holdeplads til tilbage. Det er situationen en tilfældig fredag eftermiddag på stationen i Nykøbing. Foto: Jan Lybkjær

- Når vi beder folk flytte sig fra vores stoppested, får vi fingeren og den besked, at vi bare kan ringe til politiet. Folk ved jo, at de ikke gider tage sig af det, lød det blandt andet fra en anonym chauffør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er en udfordring, som nærpolitiet i Nykøbing er bekendte med, forklarer leder Kent Edvardsen.

- Banegårdspladsen er stærkt trafikeret af rejsende med tog og bus samt mennesker, der ankommer i biler. Vi er klar over de udfordringer, det giver, og at det ikke er alle, der overholder skiltningen.

Han og hans mandskab ved også, at situationen både morgen og eftermiddag kan lukke to af lyskrydsene, når biler holder i kø for at komme ud og ind af banegårdspladsen.

Tilbagevendende område

Derfor er patruljer "forholdsvis ofte" forbi banegården, der i følge kommissæren er et "tilbagevendende område". Ikke så meget på grund af trafikken som på grund af store grupper af unge, der opholder sig omkring McDonald's, 7Eleven og selve pladsen.

Udfordringerne sker, når folk mister besindelsen og trykker hornet i bund. Vi er løbende på stedet, men når vi er der, holder folk pænt.

Kent Edvardsen, politikommissær og leder af lokalpolitiet i Nykøbing

- Der er praktiske årsager, som gør det svært for os at sikre en mere glidende trafik, siger han.

Når politiet kommer forbi, synes trafikken nemlig at glide fint. Ingen dytter af hinanden, ingen holder, hvor de ikke må.

- Udfordringerne sker, når folk mister besindelsen og trykker hornet i bund. Vi er løbende på stedet, men når vi er der, holder folk pænt.

Kunne det være fordi, at der kører en politibil forbi? 

- Der er da en risiko for, at det er på grund af os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre muligheder

Arne Larsen er trafikingeniør i Guldborgsund Kommune og står bag de tre-fire skilte, der er placeret direkte på kørebanen og angiver, at bilister ikke kan standse uden for de anmærkede parkeringsbåse på stationen.

- Vi gjorde det for at synliggøre parkeringsmulighederne, men der er ikke sket det store, erkender han.

- Problemet sker især om fredagen, når de unge kommer fra efterskole og bliver hentet af deres familie. Men der er flere muligheder for at parkere i nærheden af stationen. Det kan både ske over for stationen eller på Godsbanevej, siger han, der ikke ser mange andre muligheder for at skabe orden end en større ombygning af pladsen.

En anlægsopgave, der ikke umiddelbart er på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tal til fornuften

Kent Edvardsen har flere gange været i kontakt med Guldborgsund Kommune, der også håber at få skabt en mere glidende trafik og bedre forhold for chauffører og passagerer.

Derfor har politikommissæren benyttet denne lejlighed til at skrive ud til sit personale og opfordre det til at have et øje på trafikforholdene omkring banegårdspladsen i spidsbelastningsperioder.

Men der er endnu en mulighed for at få orden på den trængte situation. Nemlig at tale til folks fornuft, siger politikommissæren.

- Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke kan rumme hinanden. Hvorfor kan man ikke tænke, at man lige kører en omgang mere om sukkerroen eller parkerer på Cementen og beder sine bekendte om at ringe, når de er klar til at blive hentet? Det er også muligt at gå fra banegården og over på den anden side af vejen eller til Kvicklys parkeringsplads. Busser og taxier lever af at køre folk fra A til B. Så området, der er markeret til dem, er forbeholdt dem.

  • Billedet her er taget af en taxichauffør fredag 6. januar klokken 17. Biler holder på begge sider af bussen, der skal forsøge at svinge til venstre uden at ramme nogen. Foto: Jan Lybkjær
  • Bilister parkerer uden tøven på taxiernes holdepladser og sender en langefinger til buschauffører, der beder om at få deres holdeplads til tilbage. Det er situationen en tilfældig fredag eftermiddag på stationen i Nykøbing. Foto: Jan Lybkjær
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik