Gløder fra en afbrænding af haveaffald satte ild til noget brænde, hvorefter ilden bredte sig.
Et drivhus på Fuglehaven i Sundby L. blev klokken 23 i aftes ødelagt af en brand.
Nogen havde tidligere på aftenen brændt noget haveaffald af ved drivhuset. Gløderne var ikke blevet slukket, og de bredte sig til noget brænde på stedet. Desuden fik ilden næring af udsivende gas fra en gasflaske.
Falck nåede frem og fik slukket branden, men kunne ikke redde drivhuset.