Annonce
Guldborgsund

Coronavirus skaber akut travlhed på Sæbefabrikken

Sæbefabrikken har enormt travlt med at lave sæbe og håndsprit. Produktionen kører i døgndrift. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Alle linjer bemandet døgnet rundt på fabrikken på Falster.

NYKØBING Sæbe og håndsprit er med udbruddet af coronavirus kommet i høj kurs i hele Europa, og det kan i høj grad mærkes på Sæbefabrikken i Nykøbing.

- Da de første meldinger sidste torsdag kom, om at maksimalt 1.000 mennesker måtte samles, begyndte telefonen at kime så meget, at jeg vil kalde det en telefonstorm, fortæller direktør Per Jørgensen.

- Mange privatpersoner og apotekerforeninger kontakter os for, om vi kan levere. Nogle dukker også op ved fabrikken. Men vi må afvise, fordi vi kun producerer og leverer business to business og ikke til private, slår Per Jørgensen fast.

Siden torsdag i sidste uge er efterspørgslen steget og steget hos virksomheden, der i normale tider har cirka 55 ansatte, der arbejder i toholdsskift.

- Nu er vi mandet op til at være 75 ansatte og producerer nu i treholdsskift med bemanding på alle linjer 24 timer i døgnet - og i weekenden, fortæller direktøren.

Det betyder, at produktionen er øget fra 45 tons om dagen til nu cirka 65 tons sæbe i døgnet.

Sæbefabrikken leverer sæbe- og håndspritprodukter som Private Label til grossister og videre til offentlige virksomheder, deriblandt sundhedsvæsnet.

- Efterspørgslen er så stor nu, at vi har stoppet for ordreindgang ind til den første uge i april. Efterspørgslen er langt større, end vi kan nå at producere, men vi gør alt, hvad vi kan, forsikrer Per Jørgensen.

Direktør Per Jørgensen og kundeservice hos Sæbefabrikken har været udsat for telefonstorm. Foto: Anders Knudsen

Hele Skandinavien

Det er nemlig ikke kun det danske coronaramte marked, hvor sæbe- og håndsprit er i høj kurs.

- Norge, Sverige og Island har vi også stor efterspørgsel fra. Det er meget voldsomt, slår han fast og tilføjer:

- De 20 ekstra folk, som vi har ansat, er jeg ret sikker på, at der vil være arbejde til indtil i hvert fald sommer. Vi ved jo ikke, hvor langt frem denne ekstraordinære situation vil vare, men hvis tingene normaliseres om godt 14 dage, så vil der stadig være stor efterspørgsel efterfølgende, vurderer Per Jørgensen.

Han peger på, at han har et godt team på Sæbefabrikken.

- Når det nu skulle komme, så har jeg en oplevelse af, at alle medarbejdere er villige til at give den en ekstra skalle i denne meget ekstraordinære situation. Der er virkelig en erkendelse af, at samfundet har brug for vores produkter, og det vil alle gerne være med til at levere, slår han fast.

Mens andre virksomheder og arbejdspladser lukker ned, sender folk hjem og minimerer produktioner, så arbejdes der altså på højtryk hos Sæbefabrikken.

- Vi udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og vi følger desuden alle myndighedernes restriktioner og anbefalinger til punkt og prikke. Blandt andet ved at holde medarbejdere adskilt, understreger Per Jørgensen.

- Det vil i øvrigt være en stor katastrofe, hvis virksomheden og produktionen skulle lukkes ned på grund af smitte. Så det gør vi naturligvis alt for at undgå, tilføjer han.

Og Per Jørgensen føler i høj grad med andre brancher, der på grund af coronavirus taber store summer i omsætning.

- Det gør mig virkelig ondt at høre om hoteller og restaurationer, der virkelig taber på det her. Det er slemt, konstaterer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En mediemæssig and

Fredag begyndte der i flere medier, startet af den norske tv-station NRK, at florere historier, om at virksomheden KiiltoClean i Assens, der ligeledes i disse uger arbejder på højtryk med at fremstille håndsprit, var under politibeskyttelse. En historie, der dog senere viste sig at være en and.

Overfor fyens.dk understregede direktør Bo Eriksen:

- Vi er ikke under politibeskyttelse. Ja, vi er ikke i nærheden af at være under beskyttelse af noget som helst, sagde Bo Eriksen.

Men historien medførte også, at Per Jørgensen på Sæbefabrikken i Nykøbing blev kimet ned af både journalister, borgere og kunder.

- Alle ville vide, om det er vores fabrik, der er under politibeskyttelse. Men jeg har bare kunnet konstatere, at det ikke er tilfældet, og at historien vedrørte KiiltoClean i Assens, lyder det fra Per Jørgensen, der har en generel oplevelse af panik.

- Det er, som om der er opstået en vis form for panik. Jeg håber, at det falder lidt til ro igen meget snart, slår han fast.

  • Sæbefabrikken har enormt travlt med at lave sæbe og håndsprit. Produktionen kører i døgndrift. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
  • Direktør Per Jørgensen og kundeservice hos Sæbefabrikken har været udsat for telefonstorm. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik