Annonce
Guldborgsund

- Det er forfærdeligt

Nette Jacobsen og hendes datter Monica Lykkeby boede indtil sent i går eftermiddag i Sjællandsgade 2. Men det har storbranden ændret på for en tid.

For et døgns tid siden boede Nette Jacobsen, hendes mand og deres datter Monica Lykkeby i en lejlighed på første sal i Sjællandsgade 2 i Nykøbing.

I dag er lejligheden ubeboelig, raseret af en voldsom brand og de efterfølgende vandskader. Hvornår lejligheden bliver beboelig igen, er der ingen, der kan svare på i øjeblikket.

Deres mand og far er i Athen i øjeblikket og vidste tirsdag formiddag ikke noget om, hvad der er sket. Indtil videre har de valgt at skåne ham for de triste nyheder.

Mens mørke skyer trak sammen over Nykøbing og regnen stille silede ned over den brandskadede bygning fik mor og datter kortvarigt lov at komme op i deres lejlighed.
- Ikke for længe, fik de at vide, for der er fare for, at loftet styrter ned.

Og det var et meget trist syn, der mødte dem, fortæller Monica Lykkeby.
- Det er forfærdeligt - værre end, jeg havde regnet med. Alt er blevet kastet rundt af vandet. Loftstapetet er faldet ned, og der ligger murbrokker efter røggaseksplosionen i nogle af rummene, siger hun mens hun lægger nogle af de få ejendele, som hun og hendes mor har hentet i lejligheden, ind i bilen.
- Men det var alligevel rart at få set det. Det er lettere at forholde sig til det hele nu, tilføjer hun.

Få minutter tidligere stod hun på samme sted ude på gaden i regnen sammen med sin mor og ventede på at få lov at komme ind og se lejligheden. Da var de enige om, at det hele foreløbig havde været lidt uvirkeligt.

Hverken hun eller hendes mor var hjemme, da branden brød ud.
Nette Jacobsen kom gående og var på vej hjem, da hun så, at det brændte i lejligheden på 2. sal lige rundt om hjørnet.
- Jeg skyndte mig op i vores lejlighed og tog nogle private fotoalbums, bare for en sikkerheds skyld, fortæller hun og tilføjer:
- Bagefter ærgrer man sig over, at man ikke tog en masse andre ting med også.

Men da var hun ikke klar over, hvor galt, det ville gå.
Kort efter kom Monica Lykkeby til. Hun var ovre og træne i det nærliggende fitness-center, da hun opdagede branden.
- På det tidspunkt troede vi ikke, at ilden ville nå herover. Men den gjorde den, konstaterer hun.

Nu er det helt store spørgsmål for familien, hvor de skal bo i den kommende tid. I nat fik de husly hos deres søn og bror på Hasselø.
Men det varer formentlig længe, inden de kan flytte tilbage til lejligheden i Sjællandsgade.




Annonce
Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby