Johnni Siedlers store drøm var at få udgivet en digtsamling. Nu har hans søn og svigerdatter opfyldt drømmen.
10. december tog Johnni Siedler sit eget liv på Grønland. Et tragisk resultat af mange års turbulent tilværelse med depressioner. Kærlighed og op- og nedture.
Men hele vejen igennem livet digtede Johnni om sit liv og sine følelser. På trods af at han var ordblind, røg det hele ned på vers. Nu kan andre også få indblik i Johnnis verden, fordi sønnen Jamie og svigerdatteren Sara har udgivet hans digte.
- Det var hans store drøm at få udgivet en digtsamling. Så det betyder meget for os, forklarer Sara Siedler, der bor i Eskilstrup.
De er udgivet som privattryk, og bliver dermed ikke sat i handel. Men de kan købes af Jamie privat på hans hjemadresse, Nykøbingvej 94, i Eskilstrup eller lånes på biblioteket.