En 20-årig medarbejder på virksomheden DVD Norden i Sakskøbing kom fredag aften til skade ved en arbejdsulykke på virksomheden.
Den unge mand fik sin højre hånd kørt ind i en trykkemaskine og sad fast indtil Falck og andet personel på stedet fik ham fri. Han fik klemt de yderste led på pege- og langfingeren og måtte til behandling på sygehuset i Nykøbing F.
Det menes, at han under arbejdet har omgået reglerne for betjening af trykkemaskinen. Politiet var til stede og Arbejdstilsynet er underrettet.
De tager sig nu af sagens videre forløb.