I de seneste dage er der stjålet to biler, en motorcykel og en knallert på Sydfalster.
To tyske Ford Fiesta blev i slutningen af sidste uge stjålet, da de holdt på Moltzausgade i Gedser. Den ene er bronzefarvet med nummer NVP-K614, mens den anden er rød og har nummer NBDC 277.
En sort Honda 500 motorcykel blev stjålet mandag formiddag på Marielyst Strandvej. Den har nummer DD 17 885. Og i samme tidsrum er en knallert taget på Møllevej i Idestrup. Den tilhører Sydhavsøernes Scooterudlejning.