Torsdag aften samledes venner af Sakskøbing Rideklub i ruinerne efter branden på Kjeldmosegård for sammen med hesteejerne at mindes de døde heste.
De kom med sorg i ansigterne og blomster hænderne. De samledes hen mod klokken 19 i små grupper på den store plads mellem ruinerne af de tre længer på Kjeldmosegård og ridehuset, som stadig står, kun halvandet døgn efter den voldsomme brand.
Det var ejerne af de døde og af de reddede heste og deres venner, der mødtes, og de blev hurtigt hen mod 70. Der hang en gennemtrængende sur lugt af gammelt bål over hele området, og langsomt, næsten forsigtigt, gik de nærmere til de trøstesløse ruiner med blomsterne.
Og så gik nogle af dem ind mellem de sodsvedne mure, trådte over dynger af murbrokker, forkullede træbunker, små bunker halm og kornrester og stumper af forvredne stålplader og strittende halvbrændte spær.
De skulle helt ind til hesteboksene med tremmerne, der allerede var rustrøde tremmer efter varmen og ilden og brandfolkenes vandmasser. Tavse med forstenede ansigter gik de hver til sin boks, for blomsterne skulle ligge, hvor hestene havde været.
