Annonce
Guldborgsund

Lider af corona-efterveer: Nu har ledelsen en opfordring til de lokale

Sidste år kunne der igen arrangeres Lolland Rundt for fuld skrue, og det skete traditionen tro med tambourmusik gennem Sakskøbing som optakt til dagene på cykel. Arkivfoto: Anders Knudsen
Lolland Rundt kæmper stadig med efterveerne fra de udfordrende coronaår her i slutspurten op til den 39. udgave af folkecykelløbet.

LOLLAND-FALSTER: Det er et cykelløb helt uden bakker, men for løbsledelsen bag Folkecykelløbet Lolland Rundt har de seneste år været en hel del op ad bakke.

Heldigvis er folkecykelløbet oven på et par udfordrende coronaår ved at finde det rette tråd igen. I næste uge sætter den traditionelle cykelfest på Sydhavsøerne således igen i gear og sender måske et par hundrede eller muligvis flere deltagere afsted fra basen i Sakskøbing.

- Lige nu er vi omkring 160 tilmeldte, og inden coronaen kom til, lå vi normalt på et sted mellem 250 og 275 deltagere. Så vi må sige, at vi stadig godt kan mærke efterveerne fra coronaårene, fortæller formand for Folkecykelløbet Lolland Rundt Flemming Wrist-Knudsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært med coronaen

Cykelløbsformanden lægger ikke skjul på, at det var svært med aflysning i 2020 og i 2021 med kun et endagsløb i stedet for de sædvanlige tre dages cykelløb. Først i 2022 var der igen fuld styrke i det traditionsrige arrangement med 175 deltagere, og i år håber Flemming Wrist-Knudsen og resten af løbsledelsen naturligvis på et yderligere nøk opad i antallet af tilmeldinger.

På den korte bane skal vi nok klare os.

Flemming Wrist-Knudsen, formand for Folkecykelløbet Lolland Rundt

- På den korte bane skal vi nok klare os, selv om vi da godt kan mærke, at coronaen gjorde det besværligt og stadig åbenbart gør det i forhold til at nå op på de sædvanlige antal tilmeldinger. Men det er ikke, fordi vi som sådan nærmer os en smertegrænse. Ikke endnu i hvert fald, forsikrer Flemming Wrist-Knudsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for fortsat støtte

Han er i øvrigt ganske godt tilfreds på løbsledelsens vegne over den kommunale støtte, der stadig gives til folkecykelløbet.

- Vi synes også, det er et arrangement, som er værd at støtte, da det åbner landsdelen op for mange udefra. Vi har masser af deltagere fra Jylland og andre steder i Danmark, som kommer tilbage år efter år for at køre med. Selv om vi også synes, vi har en del lokale, der kører med, så kunne vi måske godt tænke os, der var lidt flere fra lokalområdet, der ville være med, fortæller cykelløbsformanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Starter med fuld musik

I år kommer Lolland Rundt - akkurat som i de seneste år år - igen til at slå et smut forbi Falster. Løbet starter med fuld musik fra Sakskøbing Tambourkorps & Brassband klokken 9 fredag den 21. juli og varer frem til og med den 23. juli. Deltagerne bestemmer helt selv, hvor langt man orker, og hvor mange dage man har lyst til at cykle med. Man kan i øvrigt læse meget mere om depoter og andet godt på www.lollandrundt.dk.

Hermed er et lille ferietip givet videre, og meteorologerne ser i øvrigt ud til at varsle ganske fint cykelvejr næste weekend.

Lolland Rundt

Folkecykelløbet afvikles i år for 39. gang. Som altid med start og mål fra Sakskøbing Sportscenter, hvor du kan vælge at overnatte enten i sportshallen, på campingpladsen, vandrerhjemmet eller lade dig indlogere andre steder i byen.

Du bestemmer selv, hvor langt du vil cykle. Fra familievenlige ruter på 35 kilometer om dagen til 60, 120 eller 150 kilometer på nøje udvalgte cykelruter. Alle er fint afmærkede, så alle kommer i mål og finder hjem i god tid, inden festen kan begynde i Sakskøbing Sportscenter.

  • Sak Lolland Rundt 15
    Sidste år kunne der igen arrangeres Lolland Rundt for fuld skrue, og det skete traditionen tro med tambourmusik gennem Sakskøbing som optakt til dagene på cykel. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde