Natten til lørdag blev der stjålet livsfarlig medicin ved et indbrud på et dyrehospital i Nørre Alslev.
Ved at bryde en bagdør op lykkedes det klokken 04.34 lørdag nat en tyv at komme ind på Guldborgsund Dyrehospital i Nørre Alslev. Det udløste tyverialarmen.
Udbyttet blev et blandet udvalg af medicin til dyr, der af politiet betegnes som livsfarlig for mennesker. Medicinen er mærket "Guldborgsund Dyrehospital".