STUBBEKØBING: Enden af årets høstsæson nærmer sig, og ved Rodemarksvej uden for Stubbekøbing har Henrik Krog og hans søn Andreas haft travlt med at få hvidkålsfrøene i hus.
Andreas Krogh, landmandDer er alligevel for ret mange penge her på markerne.
Sidste efterår såede de hvidkål på 55 hektar, hvilket er det største areal, de hidtil har haft med den ene sort. Og inden weekenden, der bød på masser af kraftige regnbyger, hyrede de to mejetærskere ind, som kunne supplere deres egne to.
- Der er alligevel for ret mange penge her på markerne, så nu skal det bare hjem, forklarer Andreas Krogh.
Hvidkålen, de høster, er frø og ikke hvidkålshoveder, som vi kender dem fra supermarkedet.
Frøene sår man om efteråret frem for i foråret, og det passer ofte med, at frosten sætter ind, netop som planterne vil til at danne hoveder. På den måde går processen i stå, og når foråret kommer, går planten i stok. Så der har aldrig været et kålhoved. Til gengæld danner planten små bælge, der rummer frøene til nye hvidkålsplanter. Og det er dem, som mejetærskerne nu har samlet ind.
Èn af verdens største avlere
Frøene er bestilt af frøvirksomheden Vikima i Holeby, som fra år til år vurderer, hvor stor en mængde, der er behov for. Frøene sælger Vikima videre til forhandlere i Afrika og Asien, hvor hvidkål er populært som en billig spise.
Andreas Krogh, landmandDet er meget få steder i verden, man kan producere frøene.
Men hvidkål er meget, meget besværligt at producere, og derfor er det kun Henrik Krogh, der har kastet sig ud i så stor en produktion. I alt findes der i Danmark cirka 102 hektar med hvidkålsfrø, og han står altså i år for 55 af dem.
- Samtidig er det meget få steder i verden, man kan producere frøene, fordi det kræver en periode med frost. Derfor kan de ikke selv producere frøene i Afrika og Asien. Samtidig må minusgraderne ikke være for høje, som de kan være længere nordpå, for så vil planterne til sidst gå i skud. Her i Danmark har vi de helt rigtige temperaturer, siger Andreas Krogh, imens de fire mejetærskere drøner forbi.
Han vil derfor skyde på, at hans far er én af verdens største producenter af de små, runde hvidkålsfrø.
Udover hvidkålsfrø dyrker Henrik Krogh også blandt andet blomster, radiser og roer på sine i alt 650 hektar marker på Nordfalster.
-
Hvidkålsfrø er en bøvlet sort at håndtere for en landmand, da de kræver frost. Samtidig kræver det, at man hakker ukrudt mellem rækkerne, og på Henrik Kroghs marker tager det to måneder at komme igennem rækkerne. Det skal gøres to gange om året. Derfor er han én af de meget få landmænd i verden, der har så store arealer. Foto: Maria Glasius Lange -
Indtil i fredags havde de afskårne hvidkålsstokke ligget på marken i flere dage, end de plejer, fordi vejret ikke har været til at høste. Og er der pludselig en byge med slagregn, kan det betyde, at frøene ryger ud. Foto: Maria Glasius Lange
