Kan du identificere manden på dette billede? Så vil politiet gerne høre nærmere.
Politiet i Nykøbing efterlyser manden på dette uskarpe foto fra et overvågningskameraet på diskoteket O'Flannigans i Jernbanegade i Nykøbing.
Han er efterlyst i forbindelse med en grov voldsepisode på den nævnte restaurant natten til fredag 29. august omkring klokken 1.05. Manden var kommet på kant med en kvinde.
De havde begge kastet drinks i hovedet på hinanden, før manden kastede et glas mod kvindens ansigt. Hun blev ramt i siden af panden og pådrog sig en stor flænge, der efterfølgende blev syet sammen på skadestuen på Nykøbing Sygehus.
Gerningsmanden er 18-22 år, cirka 180 centimeter høj med kort blondt hår og spinkel af bygning. Han var iført en brun/grålig sweat-shirt med hætte og lyst for, blålig skjorte hvidt bælte, blålige cowboybukser og lyse sko.
Oplysninger om personen kan gives til lokalpolitiet i Nykøbing klokken 9.00-10.00 fra mandag-fredag på telefon 5485 1448.