En mand fra Møn blev ramt af et væltende træ, da han i går ville flytte sin bil i stormvejret.
En mand fra Møn endte mandagen på Nykøbing Sygehus, indlagt til observation for hjernerystelse efter, at han blev ramt af et væltet træ. Det fortæller DR P4 Sjælland.
Manden, der bor i Råbylille på Møn, var gået ud i det kraftige blæsevejr for at fjerne sin og hustruens bil, som holdt tæt ved naboens plantage. Men pludselig væltede et træ og ramte ham i hovedet og på brystet.
Udover denne pisode og et andet væltet træ, som lagde sig over sydmotorvejen ved Vordingborg i aftes og spærrede vejen i en kortere periode, er der foreløbig ikke meldinger om skader rundt om i landsdelen.