Politiet betegner årets Døllefjelde Marked som forbavsende roligt.
- Det har været et godt marked med et godt publikum og gode gæster, lyder det samstemmende fra de to betjente Mogens Larsen og Erik Skov. De har været udstationeret på årets Døllefjelde Marked alle dage i dagtimerne. - Når man tænker på, hvor mange mennesker der besøger markedet, så har det været et forbavsende roligt marked. Selvfølgelig er der altid nogle små-slagsmål og mindre bataljer, men alt sammen noget vi kan betegne som værende i småtingsafdelingen, siger de to betjente. - Alle kommer for at hygge sig og have det sjovt, det virker som om langt de fleste har fået hvad de er kommet efter, siger de.