Fødevarekontrollen har skiftet Nørre Alslev-spisestedet Pizza House?s sure smiley ud med en glad.
Sure miner er vendt til et bredt smil på Pizza House i Nørre Alslev. Indehaver Ismet Kan fik i februar en bøde på 11.500 kroner, da fødevarekontrollen ville se dokumentation for uddannelse i hygiejne og egenkontrol.
Nu er begge dele bragt i orden. Pizza House kan derfor igen skilte med det glade, gule ansigt, der fortæller, at kunder kan spise her med ro i sind - og mave.