De store mængder regn i løbet af lørdag morgen og formiddag har sat en stopper for byfesten i Nørre Alslev.
- Vi kunne ret tidligt se, at det hele ville regne væk, så vi har taget den tunge beslutning at aflyse hele byfesten, fortæller Henrik Nielsen fra Lions Club, der har været med til at arrangere festlighederne.
Byfesten skulle være begyndt med sildebord og afsluttet med tivoli.
- Men det er håbløst at holde noget i dette vejr, så nu er tivoli også kørt hjem, fortæller Henrik Nielsen.