Annonce
Guldborgsund

Revy i absolut højeste gear!

Ugeavisen giver Nykøbing F. Revyen 2010 fuldt hus.

- Vi har arbejdet hårdt med alle indkomne tekstforslag og jeg håber vi har fundet den helt rigtige cocktail.
Sådan lød det fra Flemming Krøll fra scenen umiddelbart efter Krøll og resten af staben havde afsluttet et par timers forrygende premiere-underholdning i den 20. udgave af Nykøbing F. Revyen med Krøll ved roret.
Og ja, det er en helt igennem velsmagende cocktail - igen, hr. Krøll!
Publikum bliver budt på i alt 20 numre i den velkendte og gode revytradition med herlige sketches og sang pakket ind med bid og både talentfuldt og erfarent skuespil.
Holdet bestående af Pernille Schrøder, Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Tom Jensen og revydirektøren suppleret af kapelmester Morten Wedendahl og resten af musikerne fungerer optimalt. At samspillet er helt i top skinner tydeligvis igennem. Der er virkelig blevet lagt en stor indsats for dagen ved prøverne, for flere af numrene er krævende for selv den mest rutinerede revyskuespiller...
Det gælder blandt andet for revyens længste nummer - det hæsblæsende ”Det gamle landsbyhospital”, hvor forskellen på det offentlige og private sundhedsvæsen anskueliggøres. Teksten leveret af Carl Erik Sørensen, der i det hele taget er hovedleverandør til årets revy. Her kan man kun blive imponeret af Tom Jensen i rollen som den arrogante, selvglade og klamme privatlæge. Men der er masser af andre situationer, hvor den unge Nykøbing F.-debutants store talent og fantastiske ansigtsmimik og kropssprog kommer til udtryk.
Super er det også, at vidunderlige Pernille Schrøder er tilbage i Nykøbing F. Hun giver den blandt andet som Anders Lund Madsen i “Klimakampen” og mandlig dansende latinlover.
Masser af grin fremkalder også Jeanne Boel i “Det er smøret der gør’et”, hvor hun har alvorlige problemer med vægten og en vandrutchebane.
Men det måske stærkeste solonummer leverer Karsten Jansfort, der tager gas på det royale som en noget løssluppen Kronprins Frederik, der holder tale sin mor. En herlig og sjov tekst leveret af Vase og Fuglsang.
Niels Olsen har også bidraget til to fine numre, blandt andet “Stay Cool”, hvor Flemming Krøll rapper, mens Jeanne Boel og Pernille Schrøder er krydderiet som lækre, blonde dansebabs.
Og så må vi jo ikke glemme gode gamle Henning fra Nr. Alslev (Krøll), der har fået job som turistguide og ved hjælp af hjemmelavede slogans og egenkomponerede rytmer viser rundt i Lolland-Falsters attraktioner.
Der er tale om revy i absolut højeste gear og vi er ikke blege for at give maksimum, nemlig fem stjerner.
Så se at få bestilt billet, hvis ikke allerede du har gjort det.
Se flere fotos på side 6 i 1. sektion.

Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik