Annonce
Guldborgsund

Sex-tiltalt nægter trussetyverier

Den 33-årige mand, som blandt andet er tiltalt for voldtægt af en pige i Guldborg havn, nægter kendskab til en række indbrud.

En 33-årig mand, som blandt andet er tiltalt for flere tilfælde af samleje med piger under 15 år, samt for voldtægt af en anden pige på en båd i Guldborg havn, afgav i dag forklaring foran et nævningeting ved Retten i Nykøbing.

Manden er i alt tiltalt for 25 forhold, hvoraf langt de fleste handler om indbrudstyverier. Men de alvorligste handler altså om seksuelle krænkelser af mindreårige.

Afhøringen af manden fandt sted mandag eftermiddag og varede i næsten tre timer. Indtil videre er pressen dog afskåret fra at gengive den del af mandens forklaring, som har med de seksuelle forhold at gøre. Retten nedlagde nemlig referatforbud fra denne del, indtil sagens vidner er blevet afhørt.

Det betyder, at det formentlig først på torsdag vil være muligt at gengive hans forklaring på disse punkter.

De øvrige 15 forhold, som alle handler om en række indbrud begået på Sydafalster, i Nykøbing og i København, nægtede han ethvert kendskab til.
Han er blandt andet tiltalt for i forbindelse med flere af indbruddene at have stjålet dametrusser, sygesikringsbeviser fra kvinder samt adskillige mobiltelefoner.

De stjålne effekter, blev fundet i hans hjem og i hans bil. Han forklarede i retten, at han ikke havde stjålet de mange ting og sager, men havde fået dem af flere omgange i nogle poser fra en ven. Formålet skulle angiveligt være at prøve, om mobiltelefonerne virkede. Resten af tingene havde han ikke vist den store interesse for.

Han forklarede, at han havde købt det hele i god tro.

Anklageren kunne i flere tilfælde dokumentere, at den tiltaltes mobiltelefon var blevet registreret på mobilmaster tæt på gerningsstederne, på trods af, at han ikke selv boede i nærheden.
Flere af indbruddene er begået om natten.

Den tiltalte kunne ikke umiddelbart forklare, hvordan hans telefon var blevet registreret så tæt på gerningsstederne, for han mente ikke selv at have været i nærheden og heller ikke, at han kunne have lånt telefonen til andre.

I det ene tilfælde var der tilmed tale om et dobbeltindbrud, som anklagemyndigheden mener, at den 33-årige står bag.

I forbindelse med et indbrud i et sommerhus i Idestrup blev der stjålet en dametaske med pengepung, lommebog og nøgler til en lejlighed i København. Og cirka tre uger senere blev der begået indbrud i netop denne lejlighed - men uden tegn på, at tyven havde været nødt til at bryde ind med magt. Politiets formodning er derfor, at gerningsmanden har brugt nøglen, som blev stjålet på Falster.

Anklageren dokumenterede, at den tiltaltes mobiltelefon var registeret af en mobilmast cirka 100 meter fra gerningsstedet i København omkring tidspunktet for indbruddet. Og nøglerne til lejligheden blev senere fundet i den 33-åriges bil.

Manden forklarede, at han havde været i København med nogle kammerater, men han nægtede at have kendskab til, hvordan nøglerne fra lejligheden var havnet i bilen.

Den omfattende sag fortsætter i morgen tirsdag med vidneafhøringer.
Der ventes at falde dom sidst på ugen.




Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik