En bilist havde tilsyneladende ikke rent mel i posen men spiritus i blodet, da han stak af fra et mindre færdselsuheld på Gedser Landevej søndag formiddag.
Han var stoppet op efter at have kørt ind i noget vejafspærring. Det samme gjorde en medbilist for at se, om han kunne hjælpe til.
Men han syntes, at uheldsbilisten lugtede af spiritus, så han kontaktede politiet. Da politiet kom frem var både bil og bilist væk. Og bilisten var heller ikke at træffe på sin bopæl!