En kvinde blev torsdag ved middagstid offer for et usædvanligt frækt biltyveri i Nykøbing.
Politiet i Nykøbing har fået to anmeldelser om biltyveri.
Torsdag, kort før klokken 12, fik en kvinde stjålet sin taske fra en klapvogn ved butikken 1000 Ting i Jernbanegade. I tasken lå hendes bilnøgler, og da hun nåede tilbage til P-pladsen ved Kvickly, så var bilen væk. Der er tale om en koksgrå Mitsubishi Lancer med nummer VX 59 222.
Mellem 4. og 18. september er en mørkegå Toyoya Supra blevet stjålet i Strandgade. Denne bil har nummeret UR 39 948.