Et tungt og noget usædvanligt tyveri af blyklemmer til fiskegarn fandt i mandags sted i Stubbekøbing.
Blyklemmer til fiskegarn er blevet stjålet fra en lagerhal på Jernbanevej i Stubbekøbing. Tyven må have haft noget at transportere dem i, for blyklemmerne vejede nemlig mellem 400 og 600 kg.
Værdien er over for politiet opgivet til seks-otte kroner kiloet. Tyveriet skete mandag i tidsrummet fra klokken 16.00-22.00.