En politibetjent blev sparket på låret, da han sammen med en kollega ville hente en psykisk syg mand i Gedser i går. Manden var muligvis påvirket af narkotika.
En politibetjent blev torsdag eftermiddag sparket, da han var på opgave i Gedser.
Sammen med en kollega var han ved 17-tiden i Langgade for at hente en 36-årig mand, der er psykisk syg. Manden skulle indlægges på det psykiatiske hospital Oringe i Vordingborg. Det ville den 36-årige ikke, og under tilbageholdelsen sparkede han den ene betjent på låret.
Betjenten kom dog ikke noget til. Efterfølgende gik den 36-årige med til at lade sig indlægge på Oringe, Politiet mener, at den 36-årige under episoden var påvirket af narkotika.