SE BILLEDGALLERI: Overskuddet blev dog mindre end ventet. Årsagen var regnvejr.
Årets store marked i Døllefjelde gav et overskud på knapt en million kroner. Det tal blev lagt frem, da Døllefjelde-Musse Marked i aftes holdt generalforsamling i DMIs klubhus.
Resultatet er mindre end forventet. Det skyldes voldsomt regnvejr ved starten af markedet, så arrangørerne måtte igang med at lægge flis, halm og jernplader på den mudrede markedsplads.
- Vi måtte således bruge en kvart million kroner på at afhjælpe skaderne, siger Ole Ottosen fra Døllefjelde-Musse Marked efter generalforsamlingen.
Regnvejret betød også, at der kom lidt færre gæster end ellers.
- Til markedet i 2007 havde vi 125.000 gæster, mens der i år kun kom 110.000-115.000 gæster, fortæller Ole Ottosen også.