OPDATERET 09.45 En lastvogn og to personbiler er kørt sammen i et harmonikasammenstød på Fuglsangvej ved Kettinge.
Klokken lidt i syv onsdag morgen stødte to personbiler og en lastvogn sammen på Fuglsangvej ved Frejlev ud for Mejerivej.
I følge Folketidende.dks oplysninger skyldes uheldet en traktor læsset med roer ville trække ind til siden for at lade en biler bagfra passerer. Traktoren sad fast i vejsiden og havde ikke mulighed for at trække så langt ud.
En lastvogn stoppede helt op bag traktoren, fordi der på grund af modkørende ikke var plads til lastvognen. Det resulterede i et mindre harmonikasammenstød, hvor først en personbil kørte op i lastvognen og derefter en anden personbil, som kørte op i den første personbil.
En person blev bragt til sygehuset i Nykøbing. Derudover skulle der kun være tale om materielle skader.