Ubudne gæster brød ind i lejet sommerhus og stjal for 50.000 kroner fra tyske turister.
Tyske turister, der i øjeblikket bor i lejet sommerhus på Vipstjertevej i Marielyst, fik sig en ubehagelig overraskelse, da de i tiden fra klokken 10.00 til 11.30 i går fik besøg af ubudne gæster.
De kom ind ved at opbryde et vindue. Udbyttet blev en bærbar pc af mærket HP, to digitalkameraer, et videokamera, en mobiltelefon og en gps. Over for lokalpolitiet i Nykøbing F. er værdien af de stjålne effekter opgivet til 50.000 kroner.