Det kommer til at tage lidt længere tid end normalt at køre gennem Guldborgsundtunnellen i de næste par uger. Der er nemlig vejarbejde.
Vejdirektoratet udfører i denne og næste uge vedligeholdelsesarbejde i Guldborgsundtunnellen. Arbejdet gælder begge tunnelrør, som lukkes et ad gangen. T
rafikken bliver derefter ledt over til det modsatte tunnelrør.
Arbejdet er planlagt til at foregå i perioden fra i dag, 25. februar klokken 09.00 og frem til fredag 7. marts kokken. 19.00.
Der vil være lokal hastighedsnedsættelse omkring tunnellen, og efter aftale med politiet vil der i forbindelse med arbejdet være periodevis fartkontrol.
Information om hvor der p.t. arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken i hele perioden kan ses på trafikken.dk eller hentes på telefon 1888 sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.