Annonce
Guldborgsund

- Vi skal turde sige nej

Den helhedsplan for havneudviklingen, der blev vedtaget torsdag, havde kun små ændringer i forhold til den oprindelige plan. Både arkitekter og politikere påpeger vigtigheden af, at der holdes fast, så ændringerne ikke bliver for omfattende over den lange byggeperiode, for eksempel på grund af fikse ideer fra investorer. Foto: C.F. Møller Architects

Byråd mener, at det kræver vedholdenhed at realisere havneplan.

GULDBORGSUND Da helhedsplanen for den nye havn i Nykøbing torsdag blev godkendt af byrådet i Guldborgsund Kommune, mente Claus Bakke (V), at det var en ring, der var sluttet.

Da han stillede op til byrådet i 2001 og blev valgt første gang, kæmpede han netop for en udvikling af havnen, men det havde hårde kår dengang, mindes han.

- Der var ikke særligt god stemning for det. Man blev båret ud af lokalet. Der var alle mulige forbehold, der var sukkerfabrik og industrihavn. Der var alle mulige grunde til, at det ikke kunne lade sig gøre. At udvikle havnen var fuldstændig vanvittigt, fortalte han og kalder det fantastisk, at planen nu er undervejs med at blive realiseret.

Men arbejdet er ikke gjort, mindede han, der ikke selv opnåede genvalg til det nye byråd, resten af byrådet om.

- Det skal drives frem, det her, så det bliver en rigtig godt udvikling for Nykøbing. Tillykke med det, pas på det og bare "go for it", sagde han, og fra en række andre byrådsmedlemmer lød der lignende formaninger.

- Hold fast

John Brædder, borgmester fra Guldborgsundlisten, nævnte, at nogle af arkitetkterne fra C.F. Møller Architects havde været efter politikerne og sige, at de skulle holde fast og have tålmodigheden til netop at holde fast, så det kunne blive et flot projekt.

Og det var kommende borgmester Simon Hansen enig i:

- Det er spændende, som borgmesteren er inde på, om vi tør holde fast og sige nej, hvis der kommer nogen med nogle ideer, der strider imod projektet her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver modige politikere

Guldborgsundlistens Jens Erik Boesen, der i lighed med Claus Bakke ikke opnåede genvalg efter en halv menneskealder i byrådet, kaldte det fantastisk og virkelig stort, at byrådsperioden kunne sluttes af med at vedtage havneudviklingsplanen.

- De udviklingsmuligheder, Guldborgsund har for at udvikle havnen, er ganske unikke i forhold til næsten alle andre steder i landet, sagde han og fortsatte:

- Jeg tror, at vi skal være rigtig glade for, at der har ligget nogle lejemål, der har blokeret for, at vi kunne udvikle. Det har givet os tid, der har gjort, at vi kunne se, hvordan det i hvert fald ikke skulle gøres. Nogle steder, og nu vil jeg ikke nævne nogle, er det måske ikke blevet så godt.

Også han sagde, at rådet om at sikre løbende politisk ejerskab over udviklingen var værd at bemærke.

På samme vis påpegede René Christensen (DF), at det er fint, at udviklingen sker i etaper over de kommende 12 år, da investorerne så kan blive sultne undervejs og få lyst til at gå med.

- Vi glæder os over, som flere også har sagt, at vi får sådan et stort projekt, der viser, at udvikling også kan ske i provinsen, sagde han.

Slutteligt påpegede John Brædder, som et svar til Claus Bakke, at politik også handler om timing, før projekter kan gennemføres.

- Der skal findes nogle modige politikere, sagde han.

  • Den helhedsplan for havneudviklingen, der blev vedtaget torsdag, havde kun små ændringer i forhold til den oprindelige plan. Både arkitekter og politikere påpeger vigtigheden af, at der holdes fast, så ændringerne ikke bliver for omfattende over den lange byggeperiode, for eksempel på grund af fikse ideer fra investorer. Foto: C.F. Møller Architects
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand