To mænd overfaldt 43-årig mand i hans lejlighed i Nykøbing tidligt tirsdag morgen.
Klokken lidt i fire i nat blev en 43-årig mand overfaldet af to mænd i sit hjem i Nykøbing.
Overfaldet skete i mandens adresse på Teglværksgade i Nykøbing, hvor de to mænd tildelte manden adskillige slag og spark på hovedet og kroppen.
En kvinde der opholdt sig i lejligheden anmeldte overfaldet.
Vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Ole Hald oplyser, at politiet arbejder ud fra en teori om, at ofret kender gerningsmændene og at der tilsyneladende kan have været noget der skulle afregnes.
Det skal afhøringer senere i dag klarlægge. Ofret har været til behandling på skadestuen og har det efter omstændighederne godt.