Annonce
Indland

Åbent brev til Bertel Haarder fra erhvervsfolk

Repræsentantskabet i Erhvervsråd Lolland-Falster har sendt undervsiningminister Bertel Haarder følgende åbne brev i forbindelse med kampen for at bevare de videregående uddannelser på University College Sjællands campus i Nykøbing:

"Kære Bertel Haarder.

Når politikerne på Christiansborg ønsker at pålægge regionerne, kommunerne og ikke mindst erhvervslivet ansvaret for, at der også på Lolland Falster skal ske en positiv erhvervsudvikling, så er det vigtigt, at de har gjort sig klart, hvilke basale forudsætninger, der skal være til stede. Det gælder bl.a. sygehus, politi, uddannelse og infrastruktur.

Fjerner man nogle af disse institutioner besværliggøres og til sidst umuliggøres en positiv erhvervsudvikling, idet både bosættere, herunder især børnefamilier og virksomheder vil vælge Lolland Falster fra til fordel for et sted, hvor disse forhold er i orden.

Samme problem vil komme i Region Sjælland, idet langt fra alle vil vælge en uddannelsesby i Region Sjælland, når de alligevel skal flytte. Dermed er den onde cirkel for alvor sat i gang, ved at studerende, som ellers ville havde taget en uddannelse i Region Sjælland, f.eks. på Lolland Falster, i stedet f.eks. vælger København.

Lolland Falster bliver ofte fremhævet som et område, hvor uddannelsesniveauet er lavere end landsgennemsnittet, og der bliver fra centralt sted appelleret til, at vi får gjort noget ved uddannelsesniveauet i området.

Det kan derfor stærkt undre, at der udstikkes centralistiske rammer fra de selv samme politikere, der udtrykker ønske om, at alle egne i Danmark udvikler sig, herunder også Lolland Falster. Det viser sig, at når de unge flytter for at få en uddannelse, er det desværre kun få der vender tilbage til Lolland Falster efter endt uddannelse.
Derfor er det vigtigt, at området også råder over videregående uddannelser.

De videregående uddannelser på Lolland-Falster skal derfor bevares.
Der må skabes de nødvendige økonomiske rammer for at bevare erhvervsskoler, almene gymnasier og ikke mindst videregående uddannelser i udkantsområderne.

Løsningen kan være et særligt udkantstilskud, da problemet med den nuværende taxameterordning, er, at den alene tilskynder skoler med positiv elevtilgang, hvilket Lolland Falster desværre af demografiske årsager ikke kan fremvise. Det er en udvikling, der skal vendes, men som tager tid.

Med beslutningen om etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt, har Lolland Falster en unik mulighed for at få gjort noget ved erhvervsudvikling og bosætning.

Dertil kommer at området også har behov for at kunne tilbyde de jobs, som er forbundet med de videregående uddannelser, og endelig vil en fjernelse at disse uddannelser kunne få store konsekvenser for tiltrækning af arbejdskraft til vores kommuner og sygehuse, alt sammen forhold, som enten direkte eller indirekte vil påvirke erhvervsudviklingen. Der er brug for at skabe stabilitet omkring uddannelsernes fremtid i området.

Vi ønsker, at Lolland Falster fortsat kan være en del af et moderne samfund, og det kræver muligheden for videregående uddannelse."




Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik