Par på venteliste til et adoptivbarn foreslår, at staten skal spille en stærkere rolle i formidlingen af adoptivbørn til Danmark.
- Men den måde kunne vi sikre, at formidlingen bliver både juridisk og etisk korrekt, siger Jens Damkjær, formand for Adoption og Samfund.
I et høringssvar til en arbejdsgruppe, der er nedsat af socialministeren for at undersøge adoptionssystemet, opfordrer foreningen derfor politikerne til at overveje, om det i fremtiden skal være staten, der skal stå for arbejdet.
Gennem tiden har der været tradition for at lade private bureauer formidle børnene, men de seneste to år er kritikken af deres arbejde vokset.
Senest er det største af bureauerne, AC Børnehjælp, kommet i søgelyset efter skarp kritik fra Ankestyrelsen.
Blandt andet fremgår det af en tilsynsrapport fra styrelsen, at bureauet gennem hele syv måneder sidste år slet ikke bogførte sine udgifter.
Kritikken kommer oven på en række andre sager, som har sat de formidlende bureauer i et dårligt lys. Blandt andet er det kommet frem, at biologiske forældre i Etiopien er blevet lokket til at bortadoptere deres børn til Danmark.
Siden er kvalitetskravene steget til bureauerne, og det har ifølge Adoption og Samfund betydet, at det er blevet meget svært overhovedet at formidle børn.
Blandt andet skal der i dag være større sikkerhed for, at børnene er frigivet til adoption.
- Det er selvfølgelig glædeligt, men det betyder også, at formidlingen af adoptivbørn er blevet meget svær og i nogen situationer helt umulig, siger Jens Damkjær.
Samtidig har de voksende krav betydet, at det er blevet dyrere at adoptere. Helt op til 200.000 kroner kan det koste, og det udelukker mange par.
- For en almindelig familie kan det være svært at klare, og derfor står vi en situation, hvor adoption er blevet for de rige, siger Jens Damkjær.
/ritzau/