Akvarier og zoologiske haver kan klare de høje elregninger

Det går ikke ubemærket hen i akvarier og zoologiske haver på tværs af landet, at energipriserne har været på himmelflugt den seneste tid.

Og mens en tårnhøj elregning fortvivler Den Blå Planet i Kastrup, melder andre akvarier og zoologiske haver, at de for nuværende godt kan klare de ekstra udgifter.

Et af dem er Kattegatcentret i Grenaa.

- Det kommer ikke til at true vores eksistens, men det er da helt sikkert noget, vi gerne havde været foruden, siger direktør Karsten Bjerrum Nielsen.

- Det er jo penge, vi skal bruge på det her, som vi ikke kan bruge på andre ting, siger han.

Kattegatcentret har et højt grundforbrug af el. Det skyldes især, at der er meget vand, der skal renses, varmes og køles for at give dyrene de bedste betingelser.

Men ifølge Karsten Bjerrum Nielsen har akvariet grundvandskøling, der er med til at sænke energiforbruget. Der er også for nylig blevet uskiftet et pumpesystem, der er en stor el-sluger, ligesom turistattraktionens tag er "plastret til med solceller".

- Der er ikke lavthængende frugter i forhold til at gøre yderligere i den retning, siger direktøren.

Han vurderer, at akvariet kan absorbere de ekstra udgifter for i år i regnskabet, og direktøren planlægger, at centret skal reservere cirka halvanden million kroner ekstra til el i budgettet for næste år.

Han kan ikke sige, hvor meget højere Kattegatcentrets elregning er nu sammenlignet med sidste år.

Men ifølge direktøren nyder akvariet godt af en energiaftale, hvor tre fjerdedele af prisen er den mere stabile pulje-el, mens den sidste fjerdedel er spot-el, hvor prisen kan variere fra time til time.

Til sammenligning er Den Blå Planet i Kastrup økonomisk i vildrede over en elregning. I august 2020 lød månedens elregning på 600.000. I år er den øget til over to millioner kroner.

- Vi ved helt ærligt ikke, hvordan vi skal få pengene til at betale den regning, skriver akvariet i et opslag på Facebook.

I Nordsøen Oceanarium, der ligger i Hirtshals, står akvariet til en merudgift på cirka 300.000 kroner. Det svarer ifølge direktør Karl Henrik Laursen formentlig til en stigning på omkring ti procent. Og det er til at klare.

- Som jeg ser ind i det, bliver de stigende elpriser ikke noget, der truer vores normaldrift, siger han.

Det skyldes, at akvariet blandt andet har en fastprisaftale for halvdelen af seværdighedens strømforbrug.

Derudover har Nordsøen Oceanarium gennemført en række energisparende tiltag de seneste år.

- Blandt andet fik vi skiftet vores store kølemaskine, der er en af de store maskiner, der bruger meget strøm. Alt i alt kan vi godt arbejde med merudgiften inden for vores normale budget, siger Karl Henrik Laursen.

Også Randers Regnskov har ekstra strømudgifter. Den seneste månedlige elregning er omkring 100.000 kroner dyrere end de normale 50-60.000 kroner, fortæller direktør Henrik Herold.

- Vi har hele tiden haft fokus på energioptimering og har lige gjort et rul færdigt på at implementere led-lys, udskiftning af pumper og så videre. Vi kan ikke gøre ret meget mere.

- I solidaritet har vi slukket det grønne lys, som oplyser vores ikoniske kupler, siger Henrik Herold om Randers Regnskovs bygning.

Direktøren vurderer, at den tropiske zoo kan få enderne til at nå sammen.

Men hvis de høje elpriser varer ved, håber han, at regeringen vil gribe ind ved eksempelvis at fjerne eller mindske afgifter på el, så kulturlivet ikke lider for stor skade.

/ritzau/