Analyse: Betjente og pædagoger forventer tidligst tilbagetrækning

Politi- og fængselsbetjente forventer i gennemsnit at trække sig fra arbejdsmarkedet to et halvt år før pensionsalderen, der aktuelt lyder på 67 år.

Det er således den gruppe af personer, der ønsker at gå tidligst på pension, vurderet ud fra 69 specifikke jobgrupper. Det fremgår af en analyse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

Centeret sammenligner den forventede tilbagetrækningsalder blandt 14.690 beskæftigede, der alle er fyldt 50 år.

Omvendt ser det ud for undervisere og forskere ved universiteter. De forventer først at trække sig, når de er 69 år.

Det er senest af alle jobgrupper, der indgår i analysen.

Ifølge NFA viser analysen, at det især er personer med fysisk eller psykisk krævende arbejde, der forventer en tidlig tilbagetrækning.

Lars Andersen, der er professor hos NFA, vurderer, at det stemmer overens med det, man ved fra tidligere forskningsprojekter.

Han mener, at man kan opdele årsager til tidligere tilbagetrækning i tre områder.

Det første område handler om balancen mellem arbejde og fritid.

- Flere vil gerne nå nogle andre ting i livet end kun at arbejde. Nogle vil gerne dyrke fritidsinteresser, og nogle vil gerne rejse, siger han.

- Men der er faktisk mange, der siger, at de gerne vil arbejde til en højere alder, hvis man kan få en bedre balance mellem sit arbejde og ens fritid.

Således svarer halvdelen af seniorerne, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid. Knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage.

Det næste område handler om selve arbejdet.

- Har man et spændende og meningsfyldt arbejde? Har man nogle gode kolleger og en god chef?

- Det kan stimulere, at man træffer valget om at blive, siger Lars Andersen.

Det sidste område handler om økonomi.

- Økonomien kan gøre, at man er tvunget til at blive længere. Omvendt kan man være så glad for sit arbejde, at man siger til sig selv, at man lige så godt kan tjene de ekstra penge, siger professoren.

Analysen er en del af forskningsprojektet Seniorarbejdsliv og bygger på data fra en tidligere offentliggjort rapport.

Af den fremgår det, at det er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomiske fordele og bedre arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive på arbejdet i flere år, end de oprindeligt havde forestillet sig.

- Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvornår folk skal trække sig tilbage, siger Lars Andersen.

- Men vi ved, at der er mange, der gerne vil arbejde længere, hvis arbejdet ikke var så hårdt. Det er noget, man kan arbejde med ude på arbejdspladsen.

Militærpersonale, pædagoger, dagplejere og farmakonomer er nogle af de faggrupper, hvor folk forventer at trække sig tilbage, før den fastlagte pensionsalder.

Læger, maskinførere, journalister og bibliotekarer er nogle af dem, der først forventer at gå på pension, efter at de er fyldt 67 år.

Ifølge Lars Andersen spiller køn og uddannelsesniveau også en rolle for tilbagetrækningsalderen.

- Vi ved, at kvinder i gennemsnit trækker sig tilbage før mænd. Og jo længere en uddannelse man har, jo længere bliver man på arbejdsmarkedet, siger han.

Pensionsalderen stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og forventes at stige yderligere til 70 år i 2040.

Det skal først vedtages af Folketinget i 2025, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på sin hjemmeside.

/ritzau/