Annonce
Indland

Andreas Mogensen bliver den første dansker på rumvandring

Andreas Mogensen skal på rumvandring for at installere et nyt avanceret kamera. (Arkivfoto). Foto: Joe Skipper/Reuters
Den 12. oktober træder Andreas Mogensen som den første dansker uden for Den Internationale Rumstation.

Astronauten Andreas Mogensen bliver den første dansker til at foretage en rumvandring.

Den 12. oktober klokken 16 skal han uden for Den Internationale Rumstation for at installere et nyt avanceret kamera.

Det skriver videnskab.dk på baggrund af en meddelelse fra den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En måned inden afgang talte Andreas Mogensen med mediet, hvor han nævnte muligheden for en rumvandring.

- Det er et ekstra lag på hele oplevelsen. Det at komme uden for og bare holde fast med én hånd og kigge ned på Jorden og kigge op på stjernehimlen.

- Det vil være sindssygt spændende at have den oplevelse.

Det bliver nu virkelighed for den danske astronaut, der kommer til at dele oplevelsen med den amerikanske astronaut Loral O'Hara.

Videnskab.dk artikel

Rumvandringen kommer til at tage seks timer.

Andreas Mogensen vil blive spændt fast på robotarmen Canadarm2, der er 17 meter lang og sidder på ydersiden af rumstationen.

Den vil for første gang blive styret fra Jorden.

- Forestil dig, at du står ude på enden af en 17 meter lang robotarm, der bevæger dig ud rundt omkring i rummet for at komme hen til der, hvor du skal arbejde, sagde Andreas Mogensen til videnskab.dk før afgang.

Det nye kamera skal filme Jorden og give endnu flere detaljer, end det tidligere har været muligt.

Kollegaen Loral O'Hara vil imens tage prøver omkring rumstationens ventiler.

Rumstationen udleder kuldioxid og andre gasser gennem ventilerne for at holde luften ren til besætningsmedlemmerne, og der kan derfor sidde bakterier på ventilerne.

Målet er at finde ud af, om bakterierne kan overleve på overflader i det ydre rum.

Astronauterne skal også afprøve et nyt værktøj til at af- og tilkoble kabler til AMS-02. Det er en del af forberedelsen til en fremtidig opgradering.

En rumvandring er ud over at blive betragtet som en fantastisk oplevelse også anset som værende farlig.

Andreas Mogensen og Loral O'Hara er derfor fastspændt til rumstationen med sikkerhedsreb under hele rumvandringen.

Skulle rebene miste forbindelsen, er der to små jetmotorer i rumdragterne, som kan hjælpe astronauterne med at svæve tilbage til rumstationen.

/ritzau/

  • Launch of the SpaceX Crew Dragon spacecraft, at Cape Canaveral
    Andreas Mogensen skal på rumvandring for at installere et nyt avanceret kamera. (Arkivfoto). Foto: Joe Skipper/Reuters
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde