Annonce
Indland

Antal tvangsindlæggelser med hjælp fra politi er steget på syv år

Hvis man virkelig skal lægge arm med antallet af tvangsindlæggelser med politiets hjælp, så handler det om at øge kapaciteten og kvaliteten i psykiatrien, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I 2015 blev der foretaget 4142 tvangsindlæggelser med politibistand, skriver DR. Sidste år var det 5109.

De seneste syv år er antallet af gange, hvor politiet har hjulpet med at tvangsindlægge en person i psykiatrien, steget med 23 procent.

Det viser en aktindsigt, som DR har søgt og fået hos Rigspolitiet.

I 2015 blev der foretaget 4142 tvangsindlæggelser med politibistand, viser tallene ifølge DR. Sidste år lød tallet på 5109.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallene er et udtryk for en hårdt presset psykiatri i en tid, hvor antallet af borgere, der har brug for hjælp, er steget. Men ressourcerne er ikke fulgt med.

Det mener Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i patientforeningen Bedre Psykiatri.

- Vi har en psykiatri, som er meget presset, hvor syge mennesker ikke får den hjælp, de skal have, siger hun.

Ifølge hende viser det, at behandlingen og forebyggelsen i psykiatrien og kommunerne svigter.

Læs hele DRs artikel her

Patienter får ikke den behandling, de skal have, og bliver udskrevet alt for tidligt på grund af mangel på ressourcer.

- Det er vores klare indtryk, at man i dag skal være meget dårlig og meget syg for at få en indlæggelse.

- Hvis man virkelig skal lægge arm med antallet af tvangsindlæggelser med politiets hjælp, så handler det om at øge kapaciteten og kvaliteten i psykiatrien, så flere mennesker får den hjælp, de skal have, siger generalsekretæren.

Ud over de store greb, som omhandler flere ressourcer, understreger Jane Alrø Sørensen, at de kommunale indsatser skal styrkes, så kommunerne er med til at forebygge, inden mennesker når så langt ud, at der skal tvang til.

Politiet ser også skævt til den voldsomme stigning. Politiforbundets formand, Heino Kegel, siger til DR, at tvangsindlæggelserne opstår alt for ofte.

- Vi bruger i disse år en alt for stor del af vores tid og ressourcer på at have med psykisk syge mennesker at gøre. Og det er uhørt og urimeligt, at det skal fylde så meget. Vi er jo ikke sat i verden for at holde hånden under et psykiatrisk system, som har spillet fallit, siger han til mediet.

Det fremgår ikke af DR's artikel, hvorfor tallene kun er oplyst syv år tilbage.

Men i Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang frem til 2021 skriver styrelsen, at en ændring i Psykiatriloven fra juni 2015 medførte, at det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke.

På grund af den ændring i registreringspraksis kommenterer styrelsen i deres opgørelse ikke på udviklingen af tvang blandt børn og unge fra før 2015.

/ritzau/

  • RB PLUS Børn og unges dårlige liv er en tikkende bombe
    Hvis man virkelig skal lægge arm med antallet af tvangsindlæggelser med politiets hjælp, så handler det om at øge kapaciteten og kvaliteten i psykiatrien, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik