Bnp-fejl gør det sværere at føre den rigtige finanspolitik

Flere økonomer advarer om, at fejlagtige tal for væksten i dansk økonomi gør det svært at føre den rigtige finanspolitik.

Det skriver dagbladet Børsen, efter at Danmarks Statistik torsdag justerede bruttonationalproduktet (bnp) op med 23 milliarder kroner.

Dermed er bnp blevet opjusteret med 93 milliarder kroner på tre år.

Manden med ansvaret er Danmarks Statistiks rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov.

Han understreger, at fejlskønnene formentlig er kommet for at blive.

- Man må regne med, at der er betydelig risiko for, at de første tal kan blive revideret. Det må man sige, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.

Risikoen for flere revisioner fremover får flere økonomer til at hejse et advarselsflag, om at det er svært at vurdere, hvor økonomi rent faktisk står.

Det gør det mere vanskeligt at føre en forsvarlig finanspolitik.

- Man risikerer, hvis man fokuserer meget ensidigt på bnp, at man kommer til at give de forkerte råd. Man skal tage usikkerheden meget alvorligt, siger Michael Svarer, der er overvismand og dermed giver økonomiske råd til regeringen.

Overvismanden påpeger, at man er nødt til at kigge på andre indikatorer som eksempelvis beskæftigelsen for at forstå temperaturen i økonomien.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig.

- Bnp-tallene er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer, siger Tore Stramer.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at de skæve bnp-tal giver politikerne bind for øjnene i finanspolitikken, når de skal dosere trykket på speeder og bremse.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at opsvinget har vist sig stærkere end hidtil antaget. Han mener dog ikke, at de nu højere bnp-tal betyder, at finanspolitikken skal strammes mere op, oplyser han til Børsen.