Børn, der vokser op i fattigdom, og børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, har samme risiko for et liv i fattigdom, når de bliver voksne, viser en undersøgelse lavet af tænketanken Kraka.
Risikoen er 15 procent for begge grupper. For alle øvrige børn er risikoen 5,9 procent.
Mange af de børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, vokser op i socialt udsatte miljøer. Det kan blandt andet være forældre med fængselsstraf, svær psykisk sygdom, stofmisbrug eller lignende.
Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka, fortæller, at både økonomien og de sociale problemer i barndommen har en stor betydning for, hvilken økonomi man får som voksen.
- Den måde, vi taler om fattigdom på normalt i Danmark, der kigger man på et økonomisk øjebliksbillede. Vi kigger på, hvad indkomsten er et givent år for en familie med børn.
- Men det fortæller ikke hele historien, for der er også en række sociale faktorer, som betyder noget. Det gælder både for, hvad et godt børneliv er, men det har også en indvirkning på, hvordan man klarer sig senere, og hvad man har med i bagagen resten af livet, siger han.
Mens der i 2021 var 56.300 børn, der voksede op under fattigdomsgrænsen, var der 53.800 børn, der lå lige på grænsen til fattigdom.
Som det er i dag, måles børnefattigdom udelukkende ud fra økonomiske forhold i de familier, de vokser op i, fortæller Ulrik Beck.
Kraka og Red Barnet ønsker større fokus på de børn, der lever på grænsen til fattigdom. Derfor bør man kigge mere overordnet på fattigdom i barndommen og også tage en række sociale indikatorer med, foreslår de.
Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, er undersøgelsen et godt redskab, hvis man vil forebygge fattigdom i Danmark. Hun kalder samtidig resultatet for "alvorligt".
- Den viser, at der er over 100.000 børn, der enten lever under fattigdomsgrænsen eller lige over den. De er i en markant øget risiko for som voksne at blive fattige.
- Og det kalder virkelig på handling, fordi vi ved, hvor alvorlige konsekvenserne af fattigdom er. Ikke mindst for børnene, siger hun.
Johanne Schmidt-Nielsen efterlyser en handleplan med det formål at bekæmpe børnefattigdom. Hun kalder det "oplagt", at man løfter de laveste ydelser.
Børn, hvis forældre får de laveste ydelser, lider en række konkrete afsavn, fortæller hun. Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen har de ikke adgang til receptpligtig medicin, et aktivt fritidsliv, og de oplever, at der bliver sprunget måltider over.
Ud over det, mener generalsekretæren, at man bør understøtte familierne ved at hjælpe forældrene med at skabe et aktivt fritidsliv og få dem ind i nogle gode fællesskaber.
/ritzau/
-
Det er ikke kun børn, der lever under fattigdomsgrænsen, der har øget risiko for at blive fattige som voksne. Også børn lige over fattigdomsgrænsen har større risiko for at blive fattige, når de bliver voksne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
