Annonce
Indland

Børn på fattigdomsgrænsen risikerer fattigdom i voksenlivet

Det er ikke kun børn, der lever under fattigdomsgrænsen, der har øget risiko for at blive fattige som voksne. Også børn lige over fattigdomsgrænsen har større risiko for at blive fattige, når de bliver voksne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mange børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, vokser op i socialt udsatte miljøer.

Børn, der vokser op i fattigdom, og børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, har samme risiko for et liv i fattigdom, når de bliver voksne, viser en undersøgelse lavet af tænketanken Kraka.

Risikoen er 15 procent for begge grupper. For alle øvrige børn er risikoen 5,9 procent.

Mange af de børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, vokser op i socialt udsatte miljøer. Det kan blandt andet være forældre med fængselsstraf, svær psykisk sygdom, stofmisbrug eller lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka, fortæller, at både økonomien og de sociale problemer i barndommen har en stor betydning for, hvilken økonomi man får som voksen.

- Den måde, vi taler om fattigdom på normalt i Danmark, der kigger man på et økonomisk øjebliksbillede. Vi kigger på, hvad indkomsten er et givent år for en familie med børn.

- Men det fortæller ikke hele historien, for der er også en række sociale faktorer, som betyder noget. Det gælder både for, hvad et godt børneliv er, men det har også en indvirkning på, hvordan man klarer sig senere, og hvad man har med i bagagen resten af livet, siger han.

Mens der i 2021 var 56.300 børn, der voksede op under fattigdomsgrænsen, var der 53.800 børn, der lå lige på grænsen til fattigdom.

Som det er i dag, måles børnefattigdom udelukkende ud fra økonomiske forhold i de familier, de vokser op i, fortæller Ulrik Beck.

Kraka og Red Barnet ønsker større fokus på de børn, der lever på grænsen til fattigdom. Derfor bør man kigge mere overordnet på fattigdom i barndommen og også tage en række sociale indikatorer med, foreslår de.

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, er undersøgelsen et godt redskab, hvis man vil forebygge fattigdom i Danmark. Hun kalder samtidig resultatet for "alvorligt".

- Den viser, at der er over 100.000 børn, der enten lever under fattigdomsgrænsen eller lige over den. De er i en markant øget risiko for som voksne at blive fattige.

- Og det kalder virkelig på handling, fordi vi ved, hvor alvorlige konsekvenserne af fattigdom er. Ikke mindst for børnene, siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen efterlyser en handleplan med det formål at bekæmpe børnefattigdom. Hun kalder det "oplagt", at man løfter de laveste ydelser.

Børn, hvis forældre får de laveste ydelser, lider en række konkrete afsavn, fortæller hun. Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen har de ikke adgang til receptpligtig medicin, et aktivt fritidsliv, og de oplever, at der bliver sprunget måltider over.

Ud over det, mener generalsekretæren, at man bør understøtte familierne ved at hjælpe forældrene med at skabe et aktivt fritidsliv og få dem ind i nogle gode fællesskaber.

/ritzau/

  • Skoleelever: Det skal være simpelt at klage over mobning
    Det er ikke kun børn, der lever under fattigdomsgrænsen, der har øget risiko for at blive fattige som voksne. Også børn lige over fattigdomsgrænsen har større risiko for at blive fattige, når de bliver voksne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik