Foreløbig fem af Næstveds frivillige brandmænd har nu anskaffet sig en knallert, så de kan komme hurtigere frem til brandstationen.
Foreløbig fem af Næstveds frivillige brandmænd har nu anskaffet sig en knallert, så de kan komme hurtigere frem til brandstationen. Det er nemlig hurtigere for dem end at køre i bil, oplyser Sjællandske mandag.
Beredskabsstyrelsen har påpeget, at brandbilerne i Næstved ofte ikke kan nå at komme af sted inden for de dekreterede fem minutter.
Det skyldes, at de frivillige brandfolk ikke kan komme hurtigt nok frem i deres biler. Her er de nemlig i lighed med alle andre bilister underlagt en række trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i byområdet.
En af brandmændene er Mikael Juel, der kan spare et minut på at køre på knallert frem til brandstationen i stedet for i sin bil, fortæller han til Sjællandske.
/ritzau/