Annonce
Indland

Butikker ønsker mulighed for at sige nej til 1000-kronesedler

31. maj 2025 vil 1000-kronesedlen blive værdiløs. Ud over afskaffelsen af 1000-kronesedlen vil alle sedler fra før 2009 blive udfaset. (Arkivfoto). Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Butikkerne oplever stor lyst til at betale med 1000-kronesedler, som snart udfases.

Butikker vil have lov til at afvise kunder, der vil betale småting med 1000-kronesedler.

Det skriver DR lørdag.

Der er en stor lyst til at betale med de store sedler, efter at Nationalbanken for lidt over to uger siden annoncerede, at de skal udfases, siger De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Erhverv til mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen bekræftes af Loomis, et af de firmaer, der henter kontanter hos butikkerne. Her modtager man lige nu 50 procent flere 1000-kronesedler end normalt.

Problemet opstår, når medarbejderne skal give tilbage på en 1000-kroneseddel ved et småt beløb.

- Det, vi beder om, er muligheden for at kunne sige nej til 1000-kronesedler, hvis man bare kommer ind for at købe en pakke tyggegummi eller et tilsvarende lille køb, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd til DR.

Jannick Nytoft foreslår en småtkøbsgrænse, hvor købet skal være på 100 eller 200 kroner, før butikken er forpligtet til at tage imod en 1000-kroneseddel.

DR''s artikel

Også i Dansk Erhverv ønsker man, at butikkerne skal have muligheden for at sige nej til de store sedler.

- Det betyder så nok, at der er nogle butikker, der vil blive ved med at tage imod dem. Nogle vil måske kun tage imod sedlen, hvis beløbet er over 500 kroner, og andre vil sige helt nej tak, siger Henrik Lundsgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailsikkerhed i Dansk Erhverv, til Ritzau.

Baggrunden for forslaget er, at det både er dyrt og usikkert for butikkerne at ligge inde med de mange byttepenge i perioden frem til 31. maj 2025, hvor 1000-kronesedlen udfases, lyder det fra Henrik Lundsgaard Sedenmark.

- Butikkerne oplever, at de skal ligge inde med meget store mængder af byttepenge. Det er dyrt at håndtere, købe og komme af med byttepenge, og det er usikkert at ligge inde med så store mængder kontanter, siger han.

I dag skal butikkerne ifølge kontantloven tage imod kontanter.

Forbrugerombudsmanden har netop politianmeldt syv virksomheder, fordi de har nægtet at tage imod 1000-kronesedler, skriver DR.

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov (S) skal der kigges nærmere på sagen.

- Jeg forstår bekymringen fra butikkerne, og jeg har derfor bedt forbrugerombudsmanden om at se på, hvor grænsen går mellem reelle betalinger og veksling af penge inden for kontantpligten.

- Men det er vigtigt, at vi stadig kan betale med en 1000-kroneseddel i butikkerne, som vi plejer, siger ministeren lørdag i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • (ARKIV)Tusindkronesedler
    31. maj 2025 vil 1000-kronesedlen blive værdiløs. Ud over afskaffelsen af 1000-kronesedlen vil alle sedler fra før 2009 blive udfaset. (Arkivfoto). Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik