Annonce
Indland

Dankort får mulig livline i Apple Pay af danske banker

Kun en ud af cirka 60 banker i Danmark har implementeret dankortet i Apples mobilbetalingstjeneste, Apple Pay. Trods bekymring mener direktøren for Dankort i Nets, Esben Torpe Jørgensen, at der er håb for dankortets fremtid. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dankortet fylder 40 år. Det har været blandt danskernes foretrukne betalingsmidler, men fremtiden er usikker.

Selv om dankortet 1. september har rund fødselsdag og fylder 40 år, har der de seneste år været tvivl om, hvor længe danskerne fortsat kan og vil svinge kortet.

Antallet af dankorttransaktioner i butikkerne er ifølge Nets, der ejer dankortet, dykket 20 procent siden 2019.

Det skyldes blandt andet, at flere danskere betaler med Apple Pay, Apples mobilbetalingstjeneste, hvor dankortet ikke er tilgængelig som betalingsmulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nets estimerer, at hver fjerde betaling i den fysiske handel er via app.

- Det er klart, at som betalingsmåde skal vi være der, hvor forbrugerne er. Og lige nu er det på mobilen, så det er helt afgørende, at dankortet kommer ind i Apple Pay, siger direktør for Dankort i Nets Esben Torpe Jørgensen.

Det er i dag kun Danske Bank af de cirka 60 banker i Danmark, der tilbyder at inkludere dankortet i mobilbetalingstjenesten.

Men fem danske banker har til Forbrugerrådet Tænk nu bekræftet, at de vil udbyde dankortet i Apple Pay senest i 2025.

Det sker, efter at Nets ifølge FinansWatch har stillet krav til bankerne om, at de skal tilbyde dankortet i Apple Pay.

Det samme har erhvervsminister Morten Bødskov (S) opfordret bankerne til.

Men andre banker går den modsatte vej. Spar Nord sagde farvel til dankortet i juli 2023, og banken tilbyder det nu ikke længere som betalingsmiddel.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk går det ud over forbrugerne, når bankerne konsekvent begrænser deres kunders valg for at tjene flere penge.

- Det er ærgerligt, at bankerne ikke lever op til et samfundsansvar om at holde liv i dankortet og de billige betalinger for at score lidt ekstra på gebyrsiden af deres forretning, siger Jacob Ruben Hansen, der er økonom ved Forbrugerrådet Tænk.

For samfundet er dankortet det billigste betalingsmiddel, og det sparer penge for både forbrugerne og detailhandlen, viste en analyse fra Nationalbanken i 2016.

Dankortet koster 2,4 kroner per betaling i samfundsmæssige omkostninger, der er de samlede udgifter for kunde og butik.

Internationale debetkort koster 4,1 kroner per betaling, og internationale kreditkort koster 13,7 kroner per betaling. Kontanter koster 4,5 kroner per betaling.

/ritzau/

  • Dankort
    Kun en ud af cirka 60 banker i Danmark har implementeret dankortet i Apples mobilbetalingstjeneste, Apple Pay. Trods bekymring mener direktøren for Dankort i Nets, Esben Torpe Jørgensen, at der er håb for dankortets fremtid. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem