Annonce
Indland

Dansk EU-dommer længes efter fødelandet

Lars Bay Larsen (tv.) er ridder af Dannebrogordenen. Her ses han til audiens hos dronningen i 2003. 8. juni fylder han 70 år. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Efter 17 år som EU-dommer i Luxembourg planlægger Lars Bay Larsen at vende retur til Danmark. Mere tid til børnebørnene trækker. 8. juni fylder han 70 år.

Lars Bay Larsen var ikke svær at overbevise, da han i 2006 fik mulighed for at blive dommer ved EU-Domstolen i Luxembourg.

De forskelligartede retstraditioner i Europa fascinerede ham, og udsigten til at beskæftige sig indgående med dem husker han som stærkt fristende.

Arbejdet i det lille hertugdømme levede op til forventningerne, og Lars Bay Larsen er blevet der lige siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel tænker topjuristen, som 8. juni fylder 70 år, stadig på Danmark som sit hjem.

- Det er mærkeligt, men man oplever, at man bliver mere dansk, når man bor i udlandet. Man bliver mere bevidst om det danske i sig, siger Lars Bay Larsen.

Hans mandat som Danmarks repræsentant udløber egentlig først i 2027. Men efter eget ønske stopper han i efteråret 2024, hvor hans treårige periode som vicepræsident udløber.

- Jeg vil gerne have noget mere tid til mine to børnebørn og dem, der måtte komme til.

Topjuristen Lars Bay Larsen har været dommer ved EU-Domstolen siden 2006. De seneste par år har han indtaget rollen som vicepræsident. 8. juni fylder han 70 år. (Privatfoto). Foto: Jesper Bay Larsen/Free

Fritid er der da heller ikke meget af som næstkommanderende. Lars Bay Larsen sidder for eksempel altid med, når store, principielle sager skal behandles ved EU-Domstolen.

Den er den højeste af de to instanser i EU's retssystem. Den anden er Retten, hvis afgørelser kan appelleres til Domstolen.

Den sparsomme fritid bruger Lars Bay Larsen på flittige ture til Danmark. Hans kone flyttede hjem sidste år, og deres flok af i alt otte fælles og sammenbragte børn bor ligeledes i Danmark.

Det bliver også på dansk grund, at Lars Bay Larsen skal fejre sine 70 år. Det bliver dog ikke på selve dagen. For her kalder arbejdet, hvor en anden fødselsdag skal fejres, nemlig 50-året for dansk og irsk medlemskab af EU.

2023 er også året, hvor Lars Bay Larsen kan fejre 20-års jubilæum som dommer. Før han trak i den bordeauxfarvede dommerkappe i Luxembourg, var han højesteretsdommer i Danmark.

Den stilling fik han efter en succesfuld karriere i Justitsministeriet, hvor han ad to omgange var afdelingschef.

/ritzau/

  • Lars Bay Larsen, Jon Stokholm
    Lars Bay Larsen (tv.) er ridder af Dannebrogordenen. Her ses han til audiens hos dronningen i 2003. 8. juni fylder han 70 år. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
  • LBL
    Topjuristen Lars Bay Larsen har været dommer ved EU-Domstolen siden 2006. De seneste par år har han indtaget rollen som vicepræsident. 8. juni fylder han 70 år. (Privatfoto). Foto: Jesper Bay Larsen/Free
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby