Annonce
Indland

Dansk koalition vil bygge boliger til anbragte ukrainske børn

Allerede før krigen brød ud i februar 2022 var Ukraine blandt de europæiske lande med de højeste andele af børn i institutionel pleje med over 100.000 børn på en døgninstitution eller anden form for anbringelse. (Arkivfoto). Foto: Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix
Børneorganisation, fonde og virksomheder igangsætter byggeprojekt, der skal hjælpe anbragte børn i Ukraine.

En koalition har søndag igangsat et nyt projekt, der har som mål at hjælpe med at reformere anbringelsesområdet for børn i Ukraine.

Projektet, der sat i søen af SOS Børnebyerne i Danmark, er en reaktion på Ukraines presserende udfordringer i anbringelsessektoren, der er præget af den igangværende krig.

Det fortæller direktør for børneorganisationen Mads Klæstrup Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Organisationen har i projektet samlet en række danske fonde og virksomheder under navnet Children's Living Places.

- Vi har startet projektet, fordi der er brug for at tænke frem og positivt omkring mulighederne for, at Ukraines børn igen kan komme tilbage i nogle gode rammer og kan leve, hele og se fremad, siger direktøren.

Tre forskellige steder i landet vil blive bygget og etableret nye familielignende omsorgsmiljøer, som vil bestå af en klynge af bygninger.

Hver enkelt klynge vil bestå af tre individuelle hjem til plejefamilier, fælles rekreative og sociale områder til beboere og lokalsamfund. Derudover vil et socialcenter tilbyde social og mental støtte til både plejefamilier og de øvrige familier i områder.

SOS Børnebyernes projekt om boliger til anbragte børn i Ukraine blev lanceret søndag. Til stedet var blandt andet direktør i SOS Børnebyerne i Danmark Mads Klæstrup Kristensen, Erhvervsminister Morten Bødskov, CEO i Velux Lars Petersson og Ukraines vicepremierminister Julija Svyrydenko. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Første spadestik til en af de tre klynger tages 1. november, og den første lokation forventes helt færdig og funktionsdygtig ved udgangen af 2025. Den sidste af de tre lokationer forventes færdig i 2028.

Mellem 54 og 72 børn forventes at kunne bo i bygningerne sammen med deres plejefamilier.

Mads Klæstrup Kristensen håber, at projektet vil tjene som inspiration til flere lignende tiltag.

- Projektet kan både inspirere og underbygge. Ukraine har ikke de store muligheder for at lave helt nye måder at tage sig af børn på, men hvis de kan se, at det kan gøres uden det bliver for dyrt og på børnenes præmisser, så ved jeg, at de rigtig gerne vil, siger han.

Ukraines vicepremierminister Julija Svyrydenko kalder projektet et af de største humanitære projekter, som Danmark gennemfører i landet.

- Støtte fra virksomheder er afgørende for Ukraines genopretning, fordi den private sektor vil være grundlaget for genopbygningen efter krigen, siger hun i et skriftligt citat til ritzau.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) glæder sig også over projektet.

De partnere, som SOS Børnebyerne har samlet i projektet Children's Living Places, er Villum Fonden, Viessmann Fonden, Grundfos Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond, Velux Gruppen, Somfy Foundation, Dovista, Flügger, Velux Ukraine, Kromann Reumert og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Det er fantastisk flot at se, at SOS Børnebyerne og en række danske virksomheder og fonde er gået sammen om det her projekt, som kan være med til at give børn og familier en ny fremtid i Ukraine, siger han.

Projektet vil kombinere bygningsdesign med lavt CO2-aftryk med principper for social bæredygtighed.

Bygningerne opføres efter et koncept under navnet Living Places Copenhagen, som er udviklet af Velux Gruppen, Effekt-arkitekter og Arteilia-ingeniører.

- Vi har tidligere skabt konceptet, fordi vi ville vise, hvordan man bygger komplette bygninger, der er sunde og har et rekordlavet carbonaftryk. Det koncept, har vi delt med SOS Børnebyerne.

- Når jeg taler med mine kollegaer i Ukraine, så vil de gerne arbejde på den her type af projekter, hvor de hjælper deres land. Det vil vi også gerne, siger han, siger CEO i Velux Gruppen, Lars Petersson.

Verdensbanken har tidligere anslået, at over ti procent af alle boliger i Ukraine enten er beskadiget eller ødelagt af krigen.

De samlede omkostninger til skader på boligsektoren i landet anslås til 392 milliarder kroner, mens behovet for genopbygning og genopretning af sektoren anslås til 563 milliarder kroner.

/ritzau/

  • APTOPIX Russia Ukraine War
    Allerede før krigen brød ud i februar 2022 var Ukraine blandt de europæiske lande med de højeste andele af børn i institutionel pleje med over 100.000 børn på en døgninstitution eller anden form for anbringelse. (Arkivfoto). Foto: Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix
  • Lancering af Childrens Living Places - Familielignende omsorgsmiljøer til ukrainske børn
    SOS Børnebyernes projekt om boliger til anbragte børn i Ukraine blev lanceret søndag. Til stedet var blandt andet direktør i SOS Børnebyerne i Danmark Mads Klæstrup Kristensen, Erhvervsminister Morten Bødskov, CEO i Velux Lars Petersson og Ukraines vicepremierminister Julija Svyrydenko. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Lancering af Childrens Living Places - Familielignende omsorgsmiljøer til ukrainske børn
    De partnere, som SOS Børnebyerne har samlet i projektet Children's Living Places, er Villum Fonden, Viessmann Fonden, Grundfos Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond, Velux Gruppen, Somfy Foundation, Dovista, Flügger, Velux Ukraine, Kromann Reumert og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste