Det danske luftrum forbliver lukket til tidligst klokken 02.00 natten til mandag. Det oplyser den statslige lufttrafiktjeneste, Naviair.
Der går endnu længere tid, før der igen kan komme flytrafik over Danmark. Det står klart, efter at den statslige lufttrafiktjeneste, Naviair, har forlænget lukningen af det danske luftrum til tidligst klokken 02.00 natten til mandag.
Det er endnu usikkert, hvornår det bliver muligt at genåbne luftrummet. Naviairs næste prognose forventes at ligge klar søndag omkring klokken 15.00
Luftrummet over Danmark har været lukket siden torsdag klokken 18.00.
/ritzau/